Tegn på autisme hos nyfødte

 

Forskerne har nu fundet et biologisk tegn på infantil autisme hos nyfødte i form af unormal koncentration af bestemte stoffer i hjernen. Måske kan det vise vejen til en kur.

Spædbørn, der senere vil udvikle autisme eller svære indlæringsvanskeligheder, har signifikant forhøjede niveauer af vigtige vækst faktorer (molekyler) i hjernen ved fødslen, siger amerikanske forskere.

Opdagelsen kan måske føre til en tidlig diagnosetest for autisme og dermed bevirke en hurtig indsats. Det kan måske endda føre til en metode at forebygge udviklingen af autisme eller diagnosen svære indlærings vanskeligheder.

Karin Nelson og hendes kolleger ved National Institute of Neurological Disorders and Stroke i Maryland analyserede blodprøver fra 69 børn med autisme, 60 med svære indlæringsvanskeligheder, 63 med hjernelammelser (cerebral palsy) og 54 normale børn. Prøverne var taget ved børnenes fødsel i 1983 og 1985 før der var nogen tegn på en problematisk udvikling.

Forskerne undersøgte niveauet for flere nerve vækstfaktorer (stoffer der styrer hjernens vækst) i blodet. De fandt at 99% af børnene med autisme og 97% af børnene med svære indlæringsvanskeligheder havde abnorme niveauer af disse stoffer ved fødslen. Niveauet af vækstfaktorerne var gennemsnitligt tre gange for høje i disse børns blod.

Selvom autime og svære indlæringsvanskeligheder er to forskellige diagnoser, så var det ikke muligt at skelne mellem dem i niveaet af vækstfaktorer. »Vi vil ikke kunne påstå at det forandrede niveau af disse faktorer er hele historien bag disse udviklingsforstyrrelser - men vores opagelse er meget spændende«, siger Nelson.

»Det er en fascinerende undersøgelse«, kommenterer den meget anerkendte autismeforsker Francesca Happe fra London. »Men det er ikke helt klarlagt, om der er sammenhæng mellem blodmarkørerne og autime som sådan eller blot til retardering i almindelighed«.

Arbejdet støtter den voksende consensus mellem forskere, at den grundliggende årsagen til autisme er biologisk betinget. Nelson tilføjer at »Hovedstørrelsen på børn, der udvikler autisme, er normal ved fødslen men accelererer kraftigt i forhold til normale børn de to til tre første leveår. Hvis vi kan finde den biologiske årsag til dette er der grund til at tro, vi kan gribe ind«. I dyreforsøg har man allerede haft success med at kontrolere i det mindste den ene af de berørte markører, gør hun opmærksom på.

Andre forsøg på at finde klare biologiske markører for autisme er slået fejl. Udviklingsforstyrrelsen opdages somregel ikke før efter den 18. måned. Men yderligere forskning vil vise om de øgede niveauer af nerve vækstfaktorer i blodet kan bruges som diagnoseværktøj ved fødslen. Om der senere vil dukke en kur op er usikkert. Adfærdsearbejdende behandling har kun haft en begrænset success.

Kilde: NewScientist nr 2289 p.16, 2001

http://www.aspergerdk.org • asperger_dk@hotmail.com