Tankelæserceller i hjernen
Nyeste forskning viser at hjernen har særlige systemer direkte beregnet til at tolke andre menneskers handlinger og tanker med. Denne opdagelsen kan give en forståelse for evolutionen af sprog, kunst og religion hos mennesket, men formodentlig også føre til en forståelse af autismens mekanismer.
Det var et stort gennembrud for nogle år siden, da forskerne kunne aflæse handlinger i en abehjerne umiddelbart før aben udførte handlingen. Men kunne måle at nogle bestemte neuroner var aktive og ligesom gennemspillede handlingsforløbet inden musklerne blev koblet ind. Lignende forsøg med rotter har vist, at man direkte kan måle en sådan »hensigt« eller simulering af forestående handlinger.
Neuroforskerne Vittorio Gallese og Giacome Rizzolatti arbejdede på et område kaldet F5 i abehjerner, der netop kunne foretage sådanne handlingsberegninger. De ville undersøge, hvordan formen, farven og størrelsen af legetøj indvirkede på dette system. Til deres store overraskelse fandt de nogle hjerneceller eller neuroner, der ikke var aktive, når aben så på legetøjet foran sig, men som var meget aktive, når forskerne rørte ved legetøjet, som når de for eksempel bragte det hen til aben eller viste det frem for den.
Man har nu afdækket, at disse neuroner ikke bare er aktive, når forskerne gør noget, men at de forskellige neuroner er aktive i mønstre, der afspejler bestemte handlinger. De samme neuroner fyrer ikke når forskeren skærer et æble over, som når æblet gives til aben. Disse neuroner i F5, der ligger i det præmotoriske område i hjernen kaldes spejlneuroner og menes at kunne beregne andre individers handlinger og deres konsekvenser.
Regler eller simulering
Har mennesker også et sådant system og kan det beregne andet end handlinger?
Følelser hos andre for eksempel? Der er to teorier, der forsøger at forklare,
hvordan mennesker kan forudsige hinandens handlinger og forstå hinandens følelser.
Den ene teori kaldet »teori«-teorien, mener at tolkningen er fornuftbaseret og
at vi bygger på de erfaringer, vi får ved at se andre handle. Vi antager andre
personer har smerter, når vi ser dem falde, fordi de plejer at give udtryk
for det og ens egne erfaringer
tyder i samme retning. Man udleder så at sige et regelsæt om
tilværelsen ved iagtagelser. Den anden teori hedder simuleringsteorien og går ud
på at vi inde i vores sind skaber en model af, hvordan andre gør eller har det. Vi
så at sige lever os ind i situationen.
Teori-teorien er meget naturvidenskabelig eller juridisk, og lyder meget rigtigt til en start. Det er jo sådan vi programmerer computere og opdrager vores børn. Erfaringer og regler. Men når vi nu sidder og ser en udsendelse i fjernsynet om et forældrepar, der mister deres barn, så vil de fleste af ikke bare konstatere, at i den situation, så bliver man ked af det og vi bør vise lidt sympati. Nej, vi sidder og har ondt selv og kniber en ægte tåre. Vi føler direkte, vi simulerer deres situation inde i os selv. Det samme gælder romaner, film og fortællinger. Vi er i stand til at opleve gennem andre og endda helt fiktive personer. Der er ikke meget fornufttænkning involveret i dette. Ofte når mennesker kommunikerer, er det også som om, men forstår mere end det der blot siges direkte - der er en underforståethed, der udmønter sig hos modtageren i form af egne billeder i hovedet. En simulering finder sted.
Spejlingsystemer, sprog og empati
Hvis man kan finde cellesystemer af F5 typen i hjernen hos mennesker, så vil
simuleringsteorien blive styrket. Og det ser faktisk lovende ud. Man kan ikke finde
mange frivillige til at få elektroder stukket ind i hjernen, men man kan komme langt med
moderne scanningsmetoder. Det viser sig, at der er flere områder i hjernen, der kun er aktive,
når vi ser andre udføre noget eller når vi skal tolke en følelsesmæssig situation.
Den bedst udersøgte ligger i Brocas område. Dette område er en del af talecentret. Det er her sprogdannelsen sker. Det har vakt stor interesse hos forskere i sprogs oprindelse, da det styrker ideen om, at vores første sprog har bestået at håndtegn og kropsstillinger. Det ser ud til at vi er født med et færdigt system, der er specielt designet til at tolke ikke bare omgivelserne og vores egen situation, men direkte til at forstå artsfællers hensigter og selv at kunne forklare dem vores. En nyttig egenskab ved et socialt dyr.
Man kan også måle på små muskelbevægelser i hænderne, at der foregår en beregning af bevægelser. Når en anden person åbner for en pose chips, kan man måle små bevæglser i vores egne hænder, der følger levende med - der simulerer åbningen. Vores egne hjerne foretager de samme bevægelses udregninger som personen med posen, men med musklerne slået fra. Med EEG målinger finder man også my-bølger udsendt fra hjernen, når en person bevæger sig eller ser andre bevæge sig. Påfaldende nok mangler my-bølgerne ofte når børn med autisme ser andre bevæge sig.
Men hvad med højere følelser? Et menneskes liv er jo ikke chipsposer og æbler det hele. Spændende nok har man nu fat i formodede spejlneuronsystemer i det cingulate cortex. Dette område er kendt for at have med blandt andet smerteoplevelse at gøre. Neuroner heri viser sig at reagerer på at en anden person bliver stukket med en nål. Det cingulate cortex er i forvejen mistænkt for at spille ind i forhold til autisme. Har vi her fat i hjemstedet for empati? Om få måneder ventes yderligere et gennembrud på dette område i forhold til autisme.
Betydning for autisme
Ihvertfald er der åbenlyse forbindelser til autismeforskning. Autisme handler netop om
forstyrrelse i aflæsningen af andres hensigter og forstyrrelser i sproget. Man har fat i noget meget spændende her.
Hvis man tager et udbredt fænomen hos personer med autisme, som ekkolali (gentagelse af egne eller andres ord), så
passer det meget
fint med at netop talecentret, kan være et af de ramte områder.
Man formoder ikke personer med autisme direkte mangler spejlneuroner. Men det er tænkeligt, at de ikke regner rigtigt. En person med autisme eller Aspergers syndrom kan være nødt til at supplere med teori-teorien for at klare sig i forhold til andre. Dette system er meget bogstaveligt og regelbundet. Og som vi ved opfører mennesker sig ikke strengt logisk i enhver henseende.