Kend Serviceloven (2. del)

Økonomisk hjælp til de ekstraudgifter, der opstår
i forbindelse med børnenes handicap

En af hensigterne med Serviceloven er, at ligestille familier med et handicappet barn med andre familier. Det betyder, at man skal have mulighed for at få dækket de merudgifter, som man har på grund af et barns handicap. Tanken er, at det ikke skal være en ekstra økonomisk byrde at have et handicappet barn. Derfor er der ifølge Servicelovens § 28 mulighed for at få dækket nogle af disse ekstraudgifter - såkaldte merudgifter. Denne hjælp er ikke afhængig af indkomst og den er ikke skattepligtig.

Det kan ikke siges nøjagtigt, hvilke merudgifter, man kan få dækket. Der kan være stor forskel i familiernes samlede situation, og kommunerne vil derfor altid skulle foretage et skøn i hver enkelt sag. Derudover kan der være forskel på, hvordan de forskellige kommuner vil vurdere ansøgninger om dækning af merudgifter.

Der er det særlige for børn med Aspergers Syndrom, at diagnosen ikke er ret gammel - det er kun er i de sidste ca. 10 år, det er blvet almindeligt at anvende diagnosen. Det betyder for det første, at kendskabet til Aspergers Syndrom varierer meget fra en kommune til en anden. Det betyder også, at kendskabet til disse børns behov varierer. Ikke alle kommuner er klar over, hvilke behov familierne har og dermed over hvilke merudgifter, der er rimelige at dække. Derfor er det for nogle kommuner nyt, når nogen søger om at få dækket merudgifter på grund af et barn med Aspergers Syndrom. Kommunerne kan være meget i tvivl om, hvordan børnene fungerer og hvilke konsekvenser deres handicap har. Her kan det være vigtigt, at forældrene kan formidle viden om børnenes handicap videre til de kommunale sagsbehandlere. Eventuelt ved hjælp af udtalelser fra sagkyndige - lærere, pædagoger, børnepsykiatere mv.

Der gælder nogle særlige betingelser for, at man kan få dækket eventuelle merudgifter. Nogle af betingelserne er præcise og nogle af dem er rammer indenfor hvilke, kommunerne skal vurdere og fortolke.

Betingelserne for at få økonomisk hjælp er kort fortalt

• at merudgifterne er nødvendige
• at barnet forsørges i hjemmet
• at barnet er under 18 år
• at barnet har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse
• at merudgifterne er en følge af den nedsatte funktionevne.

Herudover er der en minimumsgrænse, som reguleres hvert år - i 1999 var beløbet ca. 3.000 kr. Det vil sige, at en familie slet ikke kan få dækket merudgifter, hvis udgifterne ikke overstiger dette beløb. Det er ikke en slags selvrisko. Hvis beløbet overstiger minimumsbeløbet, vil hele beløbet blive dækket - ikke kun det beløb, som overstiger de 3.000 kr. Når udgifterne skal beregnes, vil alle merudgifter bliver lagt sammen. Det vil sige alle typer af udgifter, som er beskrevet i de næste afsnit og som opfylder betingelserne i Serviceloven. Beløbet vil oftest blive udbetalt som et månedligt beløb. Udgifterne beregnes på en særlig måde og et afrundet beløb udbetales hver måned. Men merudgifter kan også udbetales som et enkelt beløb, hvis familien pludselig får en større ekstraordinær udgift.

Hvis barnet opfylder betingelserne om at være under 18 år og bo hjemme, skal kommunerne til at vurdere den enkelte ansøgning og fortolke reglen om dækning af merudgifter. Det vil sige, at de skal tage stilling til, om barnet har

• en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende eller langvarig lidelse.

Herefter skal kommunerne tage stilling til, om de udgifter forældrene søger om at få dækket er

• nødvendige og en følge af den nedsatte funktionsevne.

Reglen er lavet, så den ikke nævner bestemte handicap eller sygdomme. Den taler om nedsat funktionsevne mv. i stedet for, og det er fordi, det er meningen, at den skal kunne dække bredt. Den skal ikke afgrænse nogle bestemte grupper og det er derfor heller ikke nødvendigt, at diagnosen er stillet, for at man kan få dækket eventuelle merudgifter.

Det betyder, at man har mulighed for at søge om at få dækket udgifter, som er opstået før barnet fik stillet diagnosen. Disse kan nemt være opstået i forbindelse med undersøgelser, diagnosticering, ekstraudgifter til ferie, flytning osv. Normalt må der ikke være gået mere end 5 år fra udgifterne opstod, til man søger om at få dem dækket. Men denne regel kan bortfalde, hvis man ikke har været klar over, at man havde krav på at få dækket udgifterne.

Hvilke merudgifter kan dækkes ?

Der findes ingen steder en nøjagtig liste over, hvilke merudgifter, man kan få dækket. I loven er der givet en række eksempler, men der er flere muligheder end disse. Det er faktisk meningen med reglen, at der ikke skal være nogen bestemt facitliste, fordi der hele tiden skal kune tages individuelle hensyn Men det betyder, at ingen kan fortælle præcis, hvilke merudgifter, man kan få dækket.

Nedenfor giver jeg nogle eksempler på, hvilke udgifter man kan søge om at få dækket af kommunen. Nogle af udgifterne ved jeg af erfaring, at mange forældre til børn med autisme og Aspergers Syndrom har fået dækket af deres kommuner. Andre udgifter kan man søge om at få dækket, men jeg har ikke kendskab til nogle forældre, som har fået dækket disse udgifter. Alligevel har jeg taget dem med, fordi jeg mener de kan være nyttige at kende for nogle forældre. Det, at jeg ikke har kendskab til at nogen har fået dækket udgifterne betyder ikke at det er umuligt at få dem dækket, hvis barnet og familien opfylder kravene i Serviceloven.

Hjælp til oplysning om barnets handicap

Når diagnosen autisme eller Aspergers Syndrom stilles, har forældrene i mange tilfælde intet eller kun et lille kendskab til handicappet. De har derfor brug for at skaffe sig viden om det - det kan være i form af at købe bøger om emnet, deltage i kurser, foredrag, forældregrupper mv. Udgifterne hertil er oftest en udgift, som forældrene ikke ville have haft, hvis deres barn ikke havde et handicap, og så kan de søge om at få dem dækket.

En betingelse for at udgifterne til kurser, foredrag mv. vil blive dækket er, at de går ud på at sætte forældrene bedre i stand til at have barnet hjemme, passe og pleje, opdrage og kommunikere med barnet. Det kan dreje sig om kurser, hvor man får indsigt i barnets handicap og på den måde en bedre indsigt i, hvordan man bedst tackler barnet og de problemer, der kan opstå. Kurser hvor man bliver bedre i stand til at få en god kontakt til barnet og hvordan barnets tilstand forbedres.

Når kommunen skal tage stilling til, om udgifterne til kurser skal dækkes, skal de lægge vægt på, at begge forældre skal have mulighed for at deltage. De skal lægge vægt på, at begge forældre skal kunne bevare den tætte kontakt med barnet og være istand til at passe, pleje, opdrage og kommunikere med barnet. Det vil derfor oftest være naturligt, at kommunerne dækker udgifterne, så begge forældre kan deltage i eventuelle kurser.

Der er mulighed for at søge om at få dækket udgifterne til at andre pårørende end barnets forældre (f.eks. bedsteforældre) kan deltage i kurser, der vedrører barnets handicap. Her vil kommunerne bl.a. vurdere, hvor tæt et forhold den pårørende har til barnet, og om det er nødvendigt at den pårørende deltager i et sådan kursus. Jeg har ikke kendskab til tilfælde, hvor andre familiemedlemmer end børnenes forældre har fået dækket udgifter til disse kurser. Jeg har heller ikke kendskab til, om der er nogen, der har søgt om at få dem dækket. Men jeg ved, at bedsteforældre til børn med andre handicap har fået dækket udgifterne til at deltage i kurser, som gør det nemmere at kommunikere med og passe barnet.

Der er ikke nogen fast regel om, hvor mange kurser pårørende til børn med autisme og Aspergers Syndrom kan få dækket udgifterne til. Nogle kommuner dækker udgifterne til et bestemt antal kurser pr. år for forældrene eller fastsætter retningslinier på anden måde. Andre kommuner vurderer fra gang til gang, om kurset er relevant og nødvendigt, og om det så er en merudgift der kan dækkes. Det samme gælder for indkøb af bøger og andet materiale. Her har nogle kommuner fastsat et bestemt beløb for forældre til handicappede børn til at købe materiale for, mens andre kommuner vurderer hvert enkelt indkøb.

Udover at få dækket den egentlige udgift til at deltage i et kursus eller lignende, kan man søge om at få dækket transportudgifter til og fra kursusstedet, udgifter til barnepige til de børn, som ikke deltager i kurset og tabt arbejdsfortjeneste.

Børnepasning

Der er mange situationer, hvor forældre til børn med autisme og Aspergers Syndrom har brug for at få passet deres børn udover, hvad der er normalt for andre familier. Og her er der mulighed for at søge kommunen om hjælp. Der kan gives hjælp til børnepasning på flere måder. Udgiften til en barnepige kan dækkes af kommunen som en merudgift, men familien kan også bruge aflastning eller afløsning.

Hvordan man får fat i en barnepige til sit handicappede barn findes der ingen løsning på. I nogle tilfælde kan kommunerne hjælpe, men i mange tilfælde må familien selv finde en person. I de fleste tilfælde er det ikke tilstrækkeligt at få fat i en ung uerfaren person, fordi børn med autisme og Aspergers Syndrom kræver mere end, hvad de kan klare. Man vil oftest have brug for en moden og erfaren person, som er i stand til at passe barnet ordentligt og til at tage hånd om barnets problemer.

De eneste råd jeg kan give er, at se sig omkring i den kreds af mennesker, der beskæftiger sig med barnet. Ind imellem er der en lærer eller en pædagog, som i forvejen har tilknytning til barnet, som er interesseret i at tage nogle ekstra timer med barnet. Man kan også prøve at kontakte studerende på f.eks. pædagogseminarier og andre læreanstalter. Her kan der være mulighed for at få fat i en person, som interesserer sig for mennesker, og som vil være i stand til at passe disse børn.

Det er vigtigt, hvem man sætter til at passe sit handicappede, når man skal søge om at få dækket udgifterne. Nogle kommuner fastsætter en timeløn for barnepiger og et antal timer f.eks. om måneden eller om ugen. Det kan være tilstrækkeligt, men man skal være opmærksom på, om det er nok til at betale en kompetent barnepige. En voksen, moden person kan ikke nøjes med f.eks. 30 kr, i timen, og det vil derfor ikke være godt nok, hvis kommunen lægger sig fast på dette beløb. Det er vigtigt, når man diskuterer børnepasning med kommunen, at man gør det klart, at man ikke kan sætte hvem som helst til at passe børn med autisme og Aspergers Syndrom.

Udgiften til barnepige kan dækkes af kommunen ved, at de regner et fast beløb hertil med i de samlede årlige merudgifter. Beløbet bliver sammen med de øvrige merudgifter udbetalt en gang om måneden, og så skal man selv sørge for at udbetale løn til barnepigen. Det kan også gøres ved, at man har en aftale med den kommunale sagsbehandler om, at man kontakter kommunen hver gang man har behov for pasning og spørger om det er i orden at få dækket udgiften. Herefter betaler kommunen løn direkte til barnepigen.

Man kan søge om at få dækket de nødvendige udgifter til en barnepige i de situationer, hvor behovet for pasning er en direkte følge af barnets handicap, og hvis der er tale om en situation, man ikke ville have haft, hvis barnet ikke havde et handicap.

Det kan f.eks. være hvis forældrene skal til samtaler med skole, psykolog, kommunens sagsbehandler, aflastningsfamilie osv., som vedrører det handicappede barn - udover hvad der ville være normalt for andre børn. Og her er mulighed for at få, barnepige til det handicappede barn og til dets søskende, hvis det handicappede barn er med til samtalerne. Behovet kan også være der, hvis forældrene skal til behandling med det handicappede barn hos læge eller på hospital eller hente og bringe barnet fra aflastning.

En betingelse for at dække disse udgifter er, at samtalerne/møderne ikke kan holdes på et tidspunkt hvor børnene bliver passet i det almindelige institutions- eller skolesystem. Det vil sige, at møder mv. så vidt muligt skal placeres, så en barnepige ikke er nødvendig. Det er også en betingelse, at det er nødvendigt, at begge forældre er med til hhv. samtaler og møder og at ingen af dem selv kan passe barnet eller søskende.

Her skal kommunen igen vurdere, hvad der er nødvendigt, men de skal lægge vægt på, at begge forældre får de samme muligheder for at kommunikere med barnet og passe det. Derfor vil det i de fleste tilfælde være naturligt at begge forældre deltager i samtaler, kurser, behandling, møder mv.

Har man et større barn med autisme eller Aspergers Syndrom på f.eks. 12-14 år kan det være et problem at lade barnet være alene hjemme om eftermiddagen eller hjemme sammen med søskende. Normale børn i den alder kan godt være alene hjemme om eftermiddagen, hvis forældrene f.eks er på arbejde. Men det er ikke unormalt, at børn med autisme eller Aspergers Syndrom ikke selv kan være alene, eller at de ikke kan være alene hjemme med deres søskende. Det kan blive for konfliktfyldt både for barnet selv og for eventuelle søskende, og der kan derfor være behov for at der en voksen i hjemmet. Man kan her søge om at få udgiften til en barnepige dækket af kommunen, hvis det handicappede barn ikke kan være i en normal fritidsordning eller på anden måde blive passet i det kommunale system.

Denne mulighed er der også, hvis en af forældrene normalt er hjemme om eftermiddagen, men skal deltage i f.eks. en fritidsaktivitet med en af barnets søskende. Hvis der er flere børn - eksempelvis to eller tre søskende til det handicappede barn, kan det blive et problem f.eks. at skulle til svømning med en af barnets søskende. Her kan man ikke lade en eller flere søskende være alene hjemme sammen med det handicappede barn. En forudsætning for at få dækket udgiften til en barnepige i sådan en situation er, at ingen af forældrene vil kunne være hjemme på det tidspunkt.

Transportudgifter

Dækning af udgiften til transport kan ske på samme måde som de andre merudgifter. Det vil sige, at det er almindeligt, at man sammen med den kommunale sagsbehandler laver en beregning over, hvor meget transport man vil få i løbet af et år. Dette beløb lægges så oveni de andre merudgifter og herefter fastsætter kommunen et månedligt beløb.

Betingelserne for at få dækket transportudgifter er de samme som for andre merudgifter. Udgifterne skal være nødvendige og en direkte følge af, at man har et handicappet barn. Og det skal være udgifter, man ikke ville have haft, hvis barnet ikke var handicappet.

I mange af de situationer, som er beskrevet ovenfor, vil det være naturligt at søge kommunen om at få dækket transportudgifterne. Det vil sige hvis forældrene skal på kursus, til samtaler på barnets skole (udover hvad man skal til med normale børn), til behandling med det handicappede barn, til møde med den kommunale sagsbehandler eller andre myndigheder, ved besøg hos en aflastningsfamilie eller lignende.

I mange af de tilfælde, hvor man får bevilget en ydelse, vil andre automatisk følge med. F.eks. vil det være naturligt at man får dækket udgifterne til barnepige og transport, hvis man har fået dækket udgiften til deltagelse i et kursus. Hvis deltagelsen i kurset er en merudgift må man regne med at transport og barnepige også er det.

I de tilfælde, hvor det handicappede barn skal til behandling, samtale eller lignende vil der være mulighed for at kommunen dækker udgiften både til barnet og til en ledsager. Der vil også være mulighed for at kommunen dækker udgiften både til barnet og til begge forældre, når man er til behandling, samtale eller lignende. Igen er det naturligt, at begge forældre skal have mulighed for at deltage, og at de derfor skal have dækket merudgifterne begge to. Det svarer til, at begge forældre skal have mulighed for at deltage i kurser sammen.

Der kan være behov for at få dækket udgiften til transport til almindelige dagtilbud. Almindeligvis dækkes udgiften automatisk, hvis det handicappede barn skal transporteres særligt lang for at komme i specialklasse /-skole. Men hvis det ikke er tilfældet, kan man søge om at få dem dækket som merudgifter.

Endelig er der mulighed for at søge om at få dækket transporten til og fra fritidsaktiviteter, som er specielt for børn med autisme eller Aspergers Syndrom. Det kan være særlige fritids- eller ungdomsklubtilbud eller andet.

Ferie

Der kan være flere problemer ved at holde ferie, når man har et barn med autisme eller Aspergers Syndrom. Ét kan være, at barnet ikke kan bruge de almindelige kommunale tilbud såsom pasning, sommerlejr mv., og at forældrene ikke kan tage de mange ugers ferie, som børn har i løbet af et år.

Her er der flere muligheder for at søge om hjælp. Man kan søge om at få dækket udgiften til en barnepige i den periode, hvor man ikke selv har mulighed for at få passet barnet - se afsnittet ovenfor om barnepiger. Herudover kan man søge om at få dækket udgiften til en støtteperson, hvis barnet skal deltage i sommerlejr, sommerkursus eller lignende og ikke kan være afsted uden ekstra støtte. En af forældrene kan søge om at få lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis man kan få fri fra arbejdet og tage nogle ekstra feriedage - se afsnittet om tabt arbejdsfortjeneste. Endelig er der også mulighed for at benytte sig af aflastning.

Ferie sammen med familien kan for mange være vanskelige at holde. Det, der skulle have været et par ugers afslapning i sommerferien, ender ind imellem med at blive en anstrengende tid fyldt med konflikter. Forældrene bruger meget af tiden på at tage hensyn til det handicappede barn og på at skille søskende ad, når der er konflikter. Og en del af tiden vil familien ofte være splittet, fordi en af forældrene er nødt til at tage sig af det handicappede barn. Her er der mulighed for at få hjælp.

Man kan søge om at få dækket udgiften til en støtteperson, som tager med familien med på ferie. Alt afhængig af familiens og barnets behov og vanskeligheder vil der være mulighed for at få dækket udgifterne til støttepersonens transport og ophold.

Herudover kan man søge om at få dækket udgifterne, hvis man er nødt til at leje en feriebolig, som er større end hvad der er normalt for en familie. Det kan være afgørende for familiens trivsel, at have tilstrækkelig plads. Der kan f.eks. være behov for en feriebolig med et ekstra værelse til det handicappede barn, fordi barnet er agressivt eller har et stort behov for at trække sig tilbage fra resten af familien på grund af støj mv.

De udgifter man vil kunne søge om at få dækket i forbindelse med ferie, vil som ved andre merudgifter være dem, som man ikke ville have haft, hvis barnet fungerede normalt.

Ødelagte ting, såsom tøj, sko og briller

Normalt vil forældre ikke kunne få dækket udgifterne til ting, som deres børn har ødelagt. Alle børn ødelægger ting ind imellem, og hensigten med Serviceloven er derfor, at der skal noget særligt til, for at der er tale om en merudgift, som kan dækkes af kommunen.

I særlige tilfælde vil kommunerne dog skønne at familierne har ekstraudgifter til ødelagt ting. Det kan være hvis omfanget af de ødelagt ting er meget store, og hvis det udelukkende er på grund af barnets handicap.

Jeg har kendskab til en familie, som har fået dækket udgifterne til nye cykler, fordi barnet konsekvent sled en splinterny cykel op i løbet af et år. Det er ikke normalt, at børn slider en cykel op på et år, så her havde kommunen vurderet, at familien havde en merudgift. Herudover har jeg kendskab til et barn med Aspergers Syndrom, som nægtede at skifte imellem forskellige par sko. Hver gang barnet skulle have nye sko, var forældrene nødt til at købe to ens par ad gangen, ellers ville barnet gå hjemmefra uden sko på. Det er jo heller ikke normalt, at børn skal have to par sko af gangen, så derfor vurderede kommunen, at det også var en merudgift.

Loven giver mulighed for, at man kan søge om at få dækket ekstraudgifter til briller i særlige tilfælde. Normalt vil man ikke kunne få dækket udgiften, når barnets briller går i stykker. Men i tilfælde af, at barnet f.eks. er hyperaktivt og slår flere briller i stykker end normale børn gør, vil det være muligt.

I den sammenhæng er der også mulighed for at søge om at få dækket udgiften til en forhøjet forsikringspræmie vedrørende familieulykkesforsikringer.

Flytning eller særlig indretning

Loven giver mulighed for, at man kan søge om at få dækket udgifterne til at flytte, udgifterne til en ny bolig eller til at lave en særlig indretning, når det er nødvendigt på grund af barnets handicap.

Eventuelle merudgifter til en flytning skal dækkes efter Servicelovens § 28 om merudgifter, men merudgifterne til ny bolig eller udgifter til boligændringer skal dækkes efter § 102 i Serviceloven.

Behovet for ombygning eller flytning kan opstå, fordi familiens bolig ikke er egnet til at have et barn med Aspergers Syndrom. Det kan være, at barnet er følsomt overfor lyde og andre sanseindtryk, og det kan derfor være et mareridt at bo i en lejlighed eller et hus, som er for lille eller forkert indrettet.

Betingelserne for at få dækket merudgifterne til indretning af boligen er, at indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den, der har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er altså ikke afgørende, hvordan resten af familien trives. Hvis det ikke er muligt at gøre boligen mere egnet som opholdssted kan kommunen i særlige tilfælde dække udgiften til at anskaffe en anden bolig. Det er også en betingelse, at kommunen ikke kan anvise familien en egnet bolig.

Merudgifter efter § 28 i forbindelse med en flytning kan typisk være udgifter til ejendomsmægler, leje af flyttebil mv.

Et af argumentern for at dække udgifterne til en flytning vil være, at barnets helbredsmæssige tilstand forværres eller at det er en forudsætning for, at barnet kan blive boende hjemme.

Forbrugsgoder, computere og kameraer og anden teknik

Udgifter til almindelige forbrugsgoder kan ikke dækkes af kommunerne, men det kan udgifterne til særlige anskaffelser, som er en følge af barnets handicap. Grænserne for, hvad der er almindelige forbrugsgoder vil hele tiden flytte sig, og derfor vil grænserne for, hvad man kan få dækket udgifterne til også flytte sig.

Eksempelvis vil man nok ikke kunne få dækket udgiften til et stereoanlæg til sit barn, fordi det betragtes som et almindeligt forbrugsgode for alle børn. Det betragtes som noget man under alle omstændigheder ville have anskaffet sig til sit barn, og udgiften hertil vil derfor formentlig ikke blive betragtet som en merudgift.

Mange forældre til børn med autisme eller Aspergers Syndrom er interesserede i, om man kan få dækket udgifterne til computere og tilhørende programmer. Det er kendt, at børnene har stor glæde af at beskæftige sig med computere og ofte er dygtige til det. Men det vil i de fleste tilfælde ikke være nok til, at kommunerne vil betragte det som en nødvendig merudgift for familien.

Forældre til børn med autisme har i særlige tilfælde fået dækket udgiften til en computer. Kommunerne skal igen vurdere hvert enkelt tilfælde, og her kan flere ting være afgørende - f.eks. at computeren er en stor hjælp for at børnene kan kommunikere med omverdenen, og at familien ikke har en computer i forvejen. Det kan også være afgørende, at en computer skal bruges til at mindske barnets belastende adfærd i hjemmet.

Det samme er tilfældet med kameraer. Her er det kendt, at det kan være af stor betydning for en familie, at bruge fotografier, for at lette den daglige kommunikation med børnene. Forældrene vil kunne søge om hjælp til et kamera, og det vil blive vurderet, om de kan få dækket udgiften hertil.

Hospitalsindlæggelse og behandling

Der er mulighed for at søge om at få dækket de ekstraudgifter, der kan opstå i forbindelse med at det handicappede barn er indlagt. Her kan det f.eks. være at forældrene er indlagt med barnet og at der opstår udgifter til overnatning, hvis der ikke er gratis sengepladser på hospitalet. Det samme gælder for udgifter til kost og transport. Betingelserne for at få dækket merudgifterne er blandt andet, at det er nødvendigt, at forældrene er sammen med barnet, når det er indlagt. Her skal det igen vurderes, hvad der er nødvendigt, men det er ikke ualmindeligt, at forældrene kan få dækket disse udgifter.

Der er som udgangspunkt ikke mulighed for at få dækket merudgifter til behandling. Udgifterne til behandling af børn med en eller anden form for nedsat funktionsevne, skal afholdes indenfor lov om offentlig sygesikring. Det betyder, at de behandles i det almindelige sundhedssystem - det vil sige på hospital eller hos praktiserende læger, psykiatere osv. - og hvad der ligger herudover, skal man selv betale.

I nogle tilfælde har kommunerne dog dækket udgifterne til undersøgelse og behandling i Center for Autisme, som ligger udenfor det almindelige sundhedssystem.

Tekst: © 2001 Anja Svane Breum