Autisme på bestilling.

 

Forskerne eksperimenterer nu direkte med at introducere hjerneforstyrrelser og finder på den måde vigtigt information om autisme. Når visse områder slås fra i hjernen opnår forsøgspersonerne evner, der kendes fra savanter - personer med autisme, der har helt særlige evner.

Der er almindelig at studere, hvad de enkelte områder i hjernen er ansvarlige for, hvordan mennesker, der har fået ødelagt dele af hjernen ved uheld, opfører sig. Det nye er, at man nu kan sætte områder i hjernen ud af funktion i en begrænset tidsperiode hos helt raske personer. Når det på den måde er den samme person, man kan undersøge før, under og efter 'skaden', er man på langt mere videnskabelig sikker grund.

Metoden går ud på at sende en målrettet magnetisk puls ind i hjernen. Det kaldes TMS, der står for Transcranial Magnetic Stimulation. Det forstyrrer det ramte område i en times tid, så det reelt er sat ud af kraft. Hjerneforsker Allan Snyder udsatte tolv ikke-autistiske personer for TMS i et område i venstre anterior lobe . Det område er kendt for at have med overdrevne gode tælle og regne egenskaber at gøre.

Snyder lod forsøgspersonerne tælle små prikker på en skærm. Der var et sted mellem 50 og 150 prikker ad gangen og de blev kun vist i halvandet sekund! De skulle tælle eller gætte 20 gange før TMS og 20 gange efter. En person, der ikke kunne ramme indenfor fem rigtige prikker kunne for eksempel ramme seks gange efter TMS. En anden person der kunne ramme tre gange 'rigtigt' før TMS kunne pludselig ramme 10 gange ud af de tyve efter TMS.

Det ramte område har tydeligvis indflydelse på tælleevnen. Men hvordan? Området har noget at gøre med vores koncepttænkning, mener forskerne. Hvis vi afbryder hjernens efterbehandling af de rå sanseindtryk i dette område, så bliver de rå tælle data ikke forstyrret, men afleveret direkte til vores bevidsthed.

Hvis den teori holder, så har vi alle evner, der er savant-agtige. Resultaterne ligger og ulmer i underbevidstheden, hvor datakraften er flerfold større end ved den bevidste tænkning. På vej op til vores bevidsthed sker en sortering og efterbehandling, der forstyrrer eller sorterer alt for detaljerede data fra. Slås disse filtre fra med TMS eller er det slået fra ved fødslen som hos personer på autismespektret, så har vi adgang til fuld hukommelse, absolut syn, absolut gehør, tælle-ved-blot-at-kigge og andre evner.

Prisen er, at vi har svært ved at leve det sociale liv, som vores hjerne er blevet udviklet til. Disse filtre er sat ind fra naturens side, fordi de giver os de mentale egenskaber, der er nødvendige, for at leve i sociale samfund. I et industrisamfund er det betagende, at nogen af os kan det, som ellers kræver meget kraftige computere og store harddiske. Men det er ret nyt for menneskeracen, at behøve disse egenskaber. Vores metode til at overleve på kloden på som art ligger traditionelt i abstrakt tænkning, kommunikation og kreativitet.

Nu må vi blot håbe, at vores misundelse overfor disse fantastiske savant-egenskaber ikke leder til, at det bliver muligt at købe en TMS-hat til brug ved eksamensbordet.

Ole Klintebæk

Kilder: BPS Research Digest, Jun. 2006

http://www.aspergerdk.org • asperger_dk@hotmail.com