Kopirettigheder - hvad du må og ikke må
Det er AspergerDKs formål at udbrede kendskabet til Aspergers syndrom. Paradoksalt nok betyder det ikke, at der er frit slag til at kopiere løs af materialet på vores websted. Sådan er loven.
Eget forbrug
Hvis der ikke står andet ved en artikel betyder det, at du må udskrive og kopiere til eget behov. Det vil som regel sige til dig selv, familie og venner. Hvis du bruger teksten i blade, bøger, websider eller andet i den dur, skal du først spørge om lov. Hvis de bruger materialet i en sammenhæng hvor du profitere på det økonomisk, kan du være helt sikker på at skulle spørge om lov først.
Spørg om lov - du får sjældent nej
Som regel er der ingen problemer med at få lov til at bringe andres materiale i non-profit sammenhæng. De fleste er enten ivrige for at få buskabet ud eller ser det som en god reklame, hvis de selv er kommercielle. Men du skal altså spørge alligevel. Det er iøvrigt forfatteren, du skal spørge og ikke os. Rettighedsejeren kan du finde i bunden af artiklerne.
Printning kræver som regel ikke tilladelse
Meget af materialet på AspergerDK er svært at fordybe sig i på skærmen. Det vil derfor være natuligt at printe det ud. Hav ingen dårlig samvittighed i den anledning. Hvis du uddeler kopier til andre, der alligevel selv kunne gå ind og printe ud fra AspergerDK, så skal du heller ikke have det dårligt med dig selv. Du må dog ikke tage penge for det.
Hvad med 'genbrug' på dit eget websted?
Nupper du en hel artikel og viser den på det eget website, så er du i problemer, for forfatteren vil nok ikke kræve et gebyr af dig, men hun har ret til at bestemme i hvilke sammenhænge hendes materiale må vises. Hvis du skærer i det eller omformulerer noget, så er du også i færd med at bryde reglerne - det gælder loven og også reglerne for god opførsel på nettet.
Det er iøvrigt langt mere i World Wide Web ånden at linke til det originale materiale end at bringe en kopi selv. Der er bedre at brugerne kan læse forskellige ting om AS end blot det samme på alle sider. Der er plads til os alle.
- « Tilbage