Omega 3 fedtsyrer nedbrydes måske for hurtigt ved autisme
For hurtig omsætning af fedtsyrer hos personer på autismespektret, kan forklare behovet for ekstra fedtsyrer i kosten.
En gruppe skotske forskere fandt i 2004 en forhøjet aktivitet af phospolipase 4 enzymet hos en gruppe patienter med autisme. Enzymet står for ned brydningen af fedtsyrer i kroppen. For at bekræfte sammenhængen mellem alt for hurtig nedbrydning af fedtsyrer og autisme gentages forsøget nu i større stil på 50 personer med autisme og en kontrolgruppe.
Fedtsyrer er vigtige for kroppen. For eksempel indgår det i membranen, der omslutter alle celler. Cellemembranens beskaffenhed er især vigtigt for nerveceller, da elektriske impulser og kemiske signaler ledes via membranerne. 60% af hjernen består af fedt. Omega-3 fedtsyrer (især DHA, docosahexaenin) og visse omega-6 fedtsyrer er særligt vigtige for hjerne og nervevæv. Foreksempel indeholder melinceller, der omgiver nervecellerne, store mængder DHA. Disse cellers opgave er at isolerer og derved fremme nervesignalet. Dårlig meylin giver populært sagt løse forbindelser.
I kombination med at den moderne kost er berøvet disse vigtige fedtsyrer, ser det nu ud til, at personer på autismespektret (og personer med schizofeni, depression m.m.) ligefrem nedbryder de fedtsyrer, der måtte slippe ind alt for hurtigt.
Hvis det forholder sig sådan, så er det ikke nok at spise mere fisk, der er rigt på omega-3 fedtysrer, man må direkte ty til kosttilskud.
Balance mellem omega-3 og omega-6?
I en anden ny undersøgelse omkring fedtsyrer og mental sundhed fra Israel har forsøg med rotter vist, at
forholdet mellem omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer er vigtigt.
En gruppe rotter fik nøjagtig samme kost, men nogen af dem udviklede depressioner (rotte-psykiatere må være dygtige folk). Så man på forskellen i hjernerne mellem de depressive rotter og de normale, så havde de syge for meget af omega-6 fedtsyren ARA i forhold til omega-3. Disse rotter fik altså sund kost, men formåede ikke at vedligeholde omega-3 i deres nervevæv og indbyggede ARA i stor stil.
Mens vi venter på tilsvarende undersøgelser på mennesker, så kan man jo overveje at kombinere omega-3 kosttilskud med nedsat omega-6 indtag. Omega-6 fås især gennem fødevarer som kød, æg, fjerkræ, kornprodukter, brød og kager, samt vegetabilsk olie og margarine. Det ideelle forhold mellem omega-3 og omega-6, mener man, ligger mellem 1:1 og 5:1 - altså fra omkring ligemeget af hver til fem gange mere omega-3.
ARA (arachidonin) er ikke en farlig fedtsyre. Den er meget vigtig for kroppen. Den indgår som nævnt i nervevævets opbygning er har blandt andet stor betydning for udvikling af synet. En anden omega-6 fedtsyrer, GLA (gamma-Linolein), har betydning for slimhinder, hud og blod (gigt, astma, forkalkning m.m.).
Det handler altså ikke om at undgå omega-6 fedtsyrer helt, men at have et fornuftigt indtag. Fedtfri diæt er bestemt ikke sundt. Det handler om mængde, kvaliteter og motion.