Omega-3 Fedtsyrer og Autisme
Omega-3 fedtsyrer er ikke alene gode for kredsløbet - de har også betydning for psykiatriske tilstande som for eksempel depressioner.
Indvirkningen på autisme og DAMP er tillige vist på det seneste - og måske ligger der også en forklaring på væksten i antallet af diagnoser på autismeformer som Aspergers syndrom i de vestlige samfund.
Der mangler ikke forklaringer på og kure mod autisme, der har med emnet kost at gøre. Der er indtil nu ikke dukket noget op, man kan spise og derefter erklære sig »normal« på. Der er tilfælde, hvor en bedring kan spores i den ramtes funktion i hverdagen. Men mon ikke, det hele handler om, at en sundere kost altid vil give flere kræfter til at modstå og overkomme sygdomme og handicaps ved at virke på både den fysiske og psykiske velvære.
Dog er der et meget interessant område indenfor diskussionen om kost, der har med omega-3 fedtsyrer at gøre. Disse fedtsyrer har vist sig at være særdeles positive overfor kredsløbssygdomme og hjerteproblemer, hvilket til dels skyldes disse stoffers blodfortyndende effekt. Det viser sig nemlig, at området udviklingsforstyrrelser også er berørt af fedtsyrernes kemi. Det handler ikke kun om infantil autisme, men også Aspergers syndrom og Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD eller DAMP). Oven i det kan man ikke alene stille en model op for, hvordan disse fedtsyrer indvirker på disse syndromer og tilstande, men man kan måske også give en af forklaringerne på den konstaterede vækst i forekomsten af disse tilstande i de vestlige lande.
Det er dog ikke bevist endnu af videnskaben, at omega-3 fedtsyrerne spiller en stor rolle i udviklingsforstyrrelsers opståen, men der forskes i det, og de foreløbige resultater ser lovende ud. Så lad os se lidt nærmere på det.
»Du er, hvad du spiser«, lyder det gamle ord. Vores mad nedbrydes, og noget af den bygges op igen til stoffer, vi selv kan lave. Andre igen genbruges blot direkte enten fordi, vi ikke kan lave dem (vitaminer), eller fordi det blot er praktisk for organismen. Fedt er for eksempel noget, vi genbruger direkte. Da 30% af vores hjerne består af fedt, er det derfor næppe forkert at antage, at kvaliteten af den fedt, vi indtager, kan påvirke opbygningen og funktionen af dette vigtige organ.
Kvalitet af fedt? Jo, fedt er ikke kun et onde, og fedt er ikke lige fedt alt sammen. Fra debatten ved du måske allerede, at der findes teknisk forarbejdet fedt, de såkaldte trans-fedtsyrer, der har fortræffelige egenskaber, hvis man er fødevareproducent, men som er noget skidt - i hvert fald for den mandlige del af befolkningen. Naturen har bestemt, at vi skal have en vis mængde fedt i kosten. Men den havde ikke planlagt, at vi skulle springe over de lave gærder og fylde os med knap så lødig ernæring.
 Et eksempel på Omega-3 molekyle |
Det vestlige menneskes kost består hovedsagligt af fedtsyrer i den kemiske familie, der betegnes Omega-6. Omega betegnelsen beskriver, hvor det første umættede kulstof atom befinder sig i det lange fedtmolekyle og har stor indflydelse på den tredimensionelle struktur af molekylet. Omega-6 er meget almindeligt i kødprodukter, mejeriprodukter og industriel fedt. Industrien behandler fedtet, så det kan holde sig længere og omdanner derved det meste til Omega-6 typen.
Omega-3 fedtsyrer derimod produceres kun i grønne planter og plankton. Det sker simpelthen i plantecellerne, der indeholder grønkorn (klorofyl). Når de forekommer i rigt mål i mange fisk, så skyldes det, at disse fisk spiser tang/plankton eller spiser andre organismer, der gør det. Dyr på landjorden, kan ikke lave Omega-3 fedtsyrer. Man kan købe hønseæg i udlandet, der indeholder meget omega-3 fedt, fordi hønsene tilsigtet fodres med omega-3 beriget foder. Vilde græssende dyr som hjorte og andet jagtvildt indeholder meget omega-3. Men opdrættede dyr gør ikke, da vi som forbrugere og producenter satser på vækst, lang lagertid og lave priser frem for kvalitet.
I den nordvestlige verden indtager vi stort set ikke nok omega-3 fedtsyrer længere. For eksempel spiste indbyggerne i Briton i 1948 283g fisk om ugen, men kun 146g om ugen i 1998. Balancen er forskubbet, så vi nu indtager 16 gange mere Omega-6 end Omega-3 fedtsyrer. Udover kredsløbsforstyrrelser, har man på det seneste også konstateret en sammenhæng mellem depression og nedsat indtag af Omega-3 fedtsyrer. I New Zealand spiser man i snit 18 kg fisk per person og 6% af befolkningen lider af depression. I Japan spises der 64 kg fisk, og kun 1% af befolkningen lider af depression. Der er også undersøgelser, der viser at nybagte mødre, der ikke spiser fisk, har en større chance for at få fødselsdepression. I et forsøg i USA har man i blindforsøg øget omega-3 indholdet i depressive patienters kost og set en klar bedring i deres tilstand.
Denne indvirkning på depression skyldes sammenhængen mellem Omega-3 fedtsyrer og signalstoffet serotonin i hjernen. Cipramil, Prosaz og den slags ÕlykkepillerÕ, indvirker netop på serotoninbalancen i hjernen. Sammenhængen mellem Omega-3 og serotoninmængden er vist i forsøg med aber. Den egentlige kobling og mekanisme mellem fedtsyrerne og serotonin på molekylært niveau er dog ikke helt afklaret endnu.
Serotonin er interessant i forbindelse med forstyrrelser, der leder til udviklingen af autisme hos børn. Når den spæde hjerne skal forbinde nervebanerne med hinanden, og neuronerne skal danne interne forbindelser med hinanden i takt med, at barnet gør sine første erfaringer i tilværelsen, så spiller serotonin en afgørende rolle. Vi ved, at i børn med autisme er der forstyrrelser i dette system (Se artiklen:»Serotoninproduktionen er abnorm hos autistiske børn«) . Er man disponeret for sådanne forstyrrelser, er det ret tænkeligt, at en Omega-3 ubalance i moderens kost under graviditet og senere i modermælk/erstatningen kan forstærke barnets problemer med at få bygget sin hjerne op korrekt.
Der ligger dermed en forklaringsmulighed på den pludselige vækst i tilfældene på autisme spektret gemt her: I takt med at vi alle og dermed også gravide og ammende kvinder spiser mindre Omega-3 fedtsyrer fremkalder vi handicappet hos de arveligt disponerede børn. Det er indtil videre blot en tanke. Men forbindelsen mellem arvelighed og generelt udbredte miljøfaktorer (til forskel fra gift, fødselsproblemer osv.) kan forklares med denne 'teori'.
Hos Rhesus aber, der ikke fik adgang til omega-3 fedtsyrer, har man kunnet fremkalde repetitiv adfærd - et af autismens træk. Hos mennesker er der fundet tilfælde, hvor ADHD (en del af DAMP diagnosen), skizofreni og autisme har kunnet lempes ved øget omega-3 indtagelse. Der er tale om beskrevne enkelttilfælde eller mindre grupper, og en større undersøgelse må derfor til for at kunne fastslå en klinisk sammenhæng, som det allerede er sket i forhold til sammenhængen med depression. Der er allerede lavet en mindre undersøgelser på 55 personer med infantil autisme og 20 med Aspergers syndrom, hvor blodprøver viste mangel på Omega3- fedtsyrer i kosten.
Produkter, der typisk indeholder omega-3 fedtsyrer er: Fisk (laks, ørred, sardin, tun, makrel, helleflynder), vildt, valnødder, hørfrø olie (eller ristede frø til salat), borasolie (hjulkrone), tang, grønne salater, soja olie og diverse kosttilskud (det sidste kan give dårlige ånde). Se eventuelt vejledninger i doseringer på diverse helsesider eller spørg forhandlere. At det er en god ide at supplere med disse fedtsyrer er åbenlyst.