Er MFR vaccinens indflydelse på udvikling af autisme en myte?
Er paraply-vaccinen MFR, der skulle beskytte vore børn mod farlige sygdomme som mæslinger, fåresyge, røde hunde under deres opvækst, årsag til neurologiske problemer og handicap som foreksempel autisme? En sand katastrofe, hvis det skulle være tilfældet.
Men undersøgelse på undersøgelse de seneste år afviser en statistisk sammenhæng mellem autisme og kombinationsvaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Senest har en dansk undersøgelse på en halv million børn dolket autisme-teorien yderligere. Kritikere af MFR føler sig dog ikke overbeviste.
I starten af halvfemserne hev den engelske læge Andrew Wakefield i alarmklokken. Han studerede en mave/tarm sygdom 'inflamatory bowel disease', der er hyppig hos visse former for autisme. Han fandt at hans patienter også var vaccineret med MFR (kaldet MMR i engelsksproget litteratur). Naturligt nok vakte det opsigt. Et kviksølvholdigt konserveringsmiddel i selve vaccinen, mentes af teoriens fortalere, at være hovedårsagen til de komplikationer, man så. Man havde altså en mulig forklaringsmekanisme, hvilke mange andre diæt-baserede teorier mangler.
Det viser sig, at en halv promille af de børn, der får MFR vaccinen, kan udvikle forskellige former for komplikationer. Da de sygdomme, vaccinen virker mod, er dødelige eller svært invaliderende i deres fulde form, er det er en vurderet rissiko, myndighederne tager med. Hvis autisme og andre alvorlige neorologiske tilstande også har ophav i vaccinen, er der grund til fornyede overvejelser. I den periode, hvor MFR blev taget i brug, steg antallet af autismetilfælde også rundt omkring i den vestlige verden. Myndighederne satte derfor stor fokus på dette område.
Kvaliteten af de første statistiske undersøgelser fra slutfirserne til først i halvfemserne er draget meget i tvivl. Begrebet autisme er blevet bredt en del ud, siden Aspergers syndrom (1988) og andre tilstande er blevet skrevet ind i autisme-spektret. På trods af senere og bedre undersøgelser, henviser tilhængere af MFR-teorien stadig til disse.
En faktor i den sammenhæng er, at i USA kan man score ganske gevaldigt på en retssag. Hvis forskere på området kan støtte ens beskyldninger for skadevold og senere dækning over 'sandheden', er der mange mio. dollars at fiske op. Det betyder ikke, at alle bekymrede forældre er griske. Mange søger en forklaring på den ulykke, der har ramt dem og deres børn - og det er en helt naturlig reaktion. Men at der stædigt og stadig bæres ved til bålet i USA skyldes, at det mere er jura og tro end videnskab, der er i højsædet. For god ordens skyld, skal det nævnes, at der også i Danmark har været (år 2000) og stadig er en retssag igang. Ialt skulle Arbejdsskade styrelsen have behandlet 14 tilfælde - alle med afslag for erstatning. Lægemiddelstyrelsen har modtaget fire anmeldelser, der hævder MFR har et ansvar (Berlingske Tidende 6. nov. 2002).
Undersøgelser, der afviser teorien, er der ikke mangel på. Hvor de gamle undersøgelser arbejder med 12, 50 og få tusinde børn, så arbejder de nyere med 3 mio (Finland, 1998) og halve millioner af børn (Finland, Danmark 2002). Det er dog talstørrelser af betydning og fra lande, der har omfattende og gode registre at arbejde med. Engelske og amerikanske undersøgelser fra 2000 og 2001 afviser ligesom de skandinaviske undersøgelser teorien.
Den finske undersøgelse fra november 2002 (v. Makela, Nuorti, Peltola i Pediatrics) har testet om der er en sammenhæng mellem autisme, betændelsestilstande i hjernen og MFR vaccinen. De undersøgte 535.544 børn i alderen et til syv år, der blev vaccineret mellem november 1982 og juni 1986 i Finland. Forskerne fandt ingen sammenkædning mellem vaccinen og de nævnte sygdomme. Forskerne fandt iøvrigt heller ingen kobling til inflamatorisk bowel disease, som oprindeligt udløste mistanken.
Danmark bidrog i november 2002 med en undersøgelse fra Århus Universitet (Kreesten Meldgaard et al, New England J. Med, vol 347. No 19, 2002). Her blev data fra Fødselsregistret om samtlige 537.303 danske børn født mellem januar1991 og december 1998 undersøgt. Af disse havde 440.655 modtaget MFR vaccinen og 700 senere fået diagnosen autisme . Man fandt ingen kobling mellem udvikling af autisme og tidspunktet for MFR vaccinering, barnets alder eller tiden siden vaccinationen. Den høje kvalitet af de danske data anføres som et stærk argument imod MFR teorien.
Har det så stoppet debatten? I et svar til den danske undersøgelses resultat, har Saly Bernard fra organisationen SafeMinds i USA fremhævet, at teorien om MFR aldrig har påstået, at skulle forklare alle former for autisme. Den autisme, MFR er årsag til, er den autisme, der udvikles som følge af medicinske problemer efter en ellers normal udvikling. Dette skulle handle om 10-20% af de hårde autismetilfælde. Den danske undersøgelse er ikke gearet til at finde denne gruppe, mener Bernard, da den arbejder med et bredere autismebegreb. De få tilfælde, der er tale om vil simpelhen drukne i en stor folkeundersøgelse.
Yderligere har danskerne ikke fokuseret på den type vaccine, der indeholder det kviksølvholdige thimerosal, som for eksempel er brugt meget i USA men ikke så meget i Danmark. Dette stof er meget brugt som konserveresmiddel i vacciner. Det er vist, at fostre og små børn kan tage skade på immunsystemet af denne komponent. SafeMind arbejder med den hypotese, at thimerosals ødelæggelse af forsvaret mod virus, forlænger især mæslingeviruskomponenten i MFRs virke, hvorved der gøres stor skade nervesystemet.
Så status er altså her i november 2002:
- MFR forårsager ikke Aspergers syndrom, højtfungerende autisme og infantil autisme generelt
- MFR er ikke hovedårsag til væksten på autisme spektret
- MFR kan måske i sjældne tilfælde, hvor en uheldig udgave af vaccinen bruges, give komplikationer, der leder til en særlig form for autisme.
Man skal afveje MFR op imod de alvorlige problemer, man kan få, ved ikke at lade sine børn vaccinere. Sundhedsmyndighederne vurderer stadigt at MFR er den bedste løsning.
Status pr. april 2005
Højesteret har givet landsretten medhold i, at en dansk pige ikke har fået autisme for 13 år siden som følge af MFR vaccine.