En mulig forklaring på
kønsforskellen hos autister?
Det jeg beskriver i det følgende er kontroversielt og er indtil videre ren spekulation og videretænkning på en undersøgelse,
der handler om noget helt andet. Tag det derfor ikke som en forklaring, der er endegyldig.
Dr. David Skuse lavede en opsigtvækkende undersøgelse af 80 piger med Turnes syndrom og målte
deres sociale evner. Turnes syndrom rammer kun piger. Disse piger har kun ét X-kromosom,
hvor i den sammenhæng normale piger
har to X-kromosomer (XX). Af disse X-kromosomer kommer det ene fra moderen og
det andet fra faderen. Turner-piger har kun ét X-kromosom (X-) og derfor enten et X-kromosom
fra deres far eller et fra deres mor. Med moderne teknik, kan man afgøre hvilken af forældrene,
der har doneret X-kromosomet. På den baggrund påviste Dr. Skuse, at piger der havde deres X-kromosom fra faderen
klarede sig bedst i sociale tests.
Skuse testede også 141 normale drenge og piger og i den sammenhæng klarede pigerne sig bedst.
Det ser altså ud til at to X-kromosomer er en social fordel. Har man kun ét X-kromosom er
det en fordel at få det fra sin far.
Nu er det bare sådan at modsat Turner-piger, så kan drenge ikke vælge.
De har altid et Y-kromosom fra deres far og dermed X'et fra deres mor (XY).
Et X-kromosom fra en mand får altså en egenskab, når han giver det videre, som det ikke havde, da han modtog det.
Skuses teori til forklaring på denne besynderlighed går ud på, at et gen på X-kromosomet er aktivt i
pigekroppen, men lukkes ned, når det gives videre til afkommet.
Modsat er dette gen lukket ned i mandekroppen, men vækkes ved overførsel til næste generation.
Aktivering og nedlukninger af gener er normalt forekommende. Netop puljen af åbne og lukkede gener afgør, hvilken funktion en celle har.
Det særlige ved dette gen, er at aktiveringen er sket inden fosterudviklingen går igang. Aktivering/nedlukning af gener der overføres til næste generation kaldes imprintning.
Fænomenet kendes fra andre steder, men mekanismen er ikke helt klarlagt, men omfatter måske methylering af DNA. Men det springer vi nu over hér.
Man kender ikke identiteten på Skuses gen og dets nøjagtige placering endnu. Nogle forskere tvivler på Skuses resultater, fordi de ikke mener hans målinger på sociale evner
er i orden. De mener ikke han har udelukket i sine testmetoder, at piger er mere socialbevidste pga
af opdragelsen og ikke pga noget genetisk. Andre mener ikke hans forsøg kan udstrækkes til at forklare,
at piger ikke så hyppigt bliver karakteriseret som autister fordi X-kromosomet fra deres far beskytter
deres sociale evner. Autister har ikke været med i undersøgelsen og dermed er formalia ikke iorden.
Men ikke desto mindre, er det en interessant idé. For at blive betegnet som autist skal alle kriterierne være opfyldt og her er
kontakthæmning og socialadfærd en vigtig komponent. Er en pige nu udviklingsforstyrret i samme grad som en given dreng (har samme organiske forstyrelse),
så vil hendes reservehjul (faderens X) gøre hendes forstyrrede socialevner mindre udtalte og dermed holde hende fri af diagnosen.
For egen regning vil jeg spekulere videre ad de baner og foreslå, at den lidt »mildere« autisme, Aspergers syndrom,
kan gå uopdaget hen over pigerne, så deres autisme først kommer til udtryk i de sværere tilfælde - som hvis deres fars X-kromosom ikke er
aktiveret odentligt eller er blevet slukket under graviditeten - eller noget helt andet fra udvalget af graviditetsproblemer og infektioner m.m.
Ole Klintebæk, 1998
http://www.aspergerdk.org • asperger_dk@hotmail.com