Secretin
Secretin er et lille peptid hormon på 27 aminosyrer, der frigives til blodstrømmen fra celler øverst i tolvfingertarmen (duodenum), når de opdager den saltsyreholdige mad kommer ud fra mavesækken. Secretin føres af blodet til bugspytkirtlen (pancreas) og bindes til receptorer på overfladen af celler, der så vil producere alkaline stoffer, der kan neutralisere saltsyren i maden. Viderefordøjelsen af maden med galde, enzymer osv. virker nemlig bedst, når syren er neutraliseret.
Dette sker hver gang man spiser uanset om man har autisme eller ej. Læger har især tidligere givet indsprøjtninger med secretin, for at bugspytkirtlens evne til udskille disse alkaline stoffer. En særlig form for kræft kan nemlig opdages på denne måde. Secretin har fået opmærksomhed i autismesammenhæng fordi en amerikansk forsker K. Horvath i 1998 rapporterede, at tre drenge oprindeligt undersøgt pga kronisk tynd mave, men som også var autister, efter en injektion af secretin ikke alene blev kureret for den tynde mave - men også blev bedre til at fastholde øjenkontakt og blev i stand til at udtrykke sig selv sprogligt bedre.
Virkningen holdt i flere måneder, som om secretin, der selv nedbrydes meget hurtigt, kunne tænde for en kontakt (et gen?) i hjernen. Hos rotter har man fundet receptorer for secretin i hjernen, hvilket kunne antyde at det ikke alene har en funtion i tarmen, men også i hjernen - ihvertfald hos rotter.
Der er en del skepsis omkring Horvaths midlertidige resultater. For det første var hans forsøg ikke designet til at teste forbedringer i sociale og sproglige funktioner - det var jo nærmest en uventet bivirkning. For det andet forklarer han ikke hvilke metoder, han anvender til at måle de påståede forbedringer i socialkontakt og sproglighed med. Endvidere er det udsædvanligt at et stof af denne størrelse sprøjtet ind i blodet kan vandre direkte over i hjernen pga det sikkerhedsfilter, der omgiver hjernen. Derudover er der tvivl omkring et af børnenes diagnose.
Ordentlige undersøgelser med blind-test, flere deltagere og betingelser designet til at teste grader af autisme er påkrævet før, man kan sige noget mere konkret om secretins eventuelle virkning. Det kan imidlertid tage år. ( Se evt. artikel hos Autism BiomedicalInformation Network).
I December 1999 meldte J.W. Bodfish og kolleger fra det amerikanske National Institute of Child Health and Human Development at de ikke kunne se nogen forskel på 56 børn, hvoraf halvdelen fik secretin og resten en placebo i form af en saltopløsning. Undersøgelsen blev sat i gang hurtigt fordi rygterne omkring secretin og tilhørende forhøjede priser på medicinen, eksempler på svindel og rissiko for allergiudvikling ved brug af medicin udtrukket af svin krævede en hurtig undersøgelse fra myndighedernes side. Undersøgelsen varede kun i fire uger og kan således kun konkludere at en påstået korttidseffekt ikke kunne spores. I begge grupper børn var der både forbedringer og tilfælde af forværringer i de ialt 16 sociale og kognitive test - men ingen statistisk forskel mellem grupperne.
I 2001 viste yderligere forsøg med secretin udtaget fra svin heller ingen resultater i gunstig retning for autisme teorien. Secretin til behandling er oftest fra svin, men tidligere forsøg har brugt fabrikssytetiserede produkter. Men det »naturlige« har altså heller ikke kunnet milde autisme hos børn. Ikke mere end saltvand ihvertfald, der blev brugt som placebo. 56 børn i alderen 3 til tolv år indgik i undersøgelsen. (Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, Now. 2001)
Secretin teorien fik endnu et skud for boven i november 2002, da en amerikansk undersøgelse, ikke kunne påvise en effekt for hverken naturligt udvundet (fra svin) eller kunstigt secretin på autisme hos 85 børn i alderen 3-12 år med og uden tilknyttede tarmproblemer. Børnenes lege- og sociale evner, kommunikatibe evner, søvnproblemer osv. blev undersøgt (inklussive interview af forældrene) en uge før og fire uger efter en blindbehandling med en af de to typer secretin eller et placebomiddel. De forbedringer, man observerede, relaterede sig ikke til secretin, men var et typisk tilfælde af placeboeffekten: Forventningen om en effekt giver en effekt. Frit fortolket kan kan altså komme langt med at tænke positivt og spare sig kemikalierne.
» Næste
Læs mere: