MFR vaccine

Den kombinerede vaccine MFR mod mæslinger, fåresyge og røde hunde er ilde set i en del forældrekredse. Vaccinen kan give komplikationer i en halv promille af tilfældene. Spørgsmålet er hvor alvorlige bivirkningerne er og hvem der rammes. Da de sygdomme, der vaccineres imod kan være dødelige eller invaliderende, selvom de benævnes med det bagateliserende ord 'børnesygdomme', vælger de fleste at få vaccinen.

Teorien om, at MFR kunne være årsag til nogle af autisme tilfældene, blev udviklet af den engelske læge Andrew Wakefield i starten af halvfemserne. Wakefield arbejde på 12 børn, hvilket er en del mindre end senere undersøgelser. En kviksølvholdig komponent i vaccinen er kommet under mistanke.

Vaccineringen sker på det tidspunkt, hvor diagnoser for forskellige problemer begynder at dukke op. For eksempel autisme. Imidlertid er der ikke fundet noget videnskabeligt belægt for en kobling mellem MFR og autisme. En dansk retsag viste i sommeren 2000 heller ingen juridisk støtte på det punkt.

I Maj1998 meldte finske forskere på baggrund af tre millioner doser at MMR vaccinen, ikke kan kobles sammen med autisme eller lignende syndromer. I april 2000 udgav Medical Research Council i London en rapport, der konkluderer at det stadig ikke er muligt at finde en kobling mellem autisme (og Inflammatory Bowel Disorder) og MFR. Gruppen, der skrev rapporten er sat til at overvåge forskning på området.

Yderligere i februar 2001 viste endnu en britisk undersøgelse (British Medical Journal) at det ikke var muligt at påstå stigningen i autismetilfælde i 1988 kunne tilskrives vaccine. Senere på året 2001 viste yderligere en engelsk undersøgelse, at der ikke er hold i anklagerne mod vaccinen. Forskerne efterlyste nye resultater fra modparten, der kunne bekræfte deres anklager. Alternativt mente de kritikken måtte forstumme (Insitute of psychiatry, Kings College, London).

I USA blev det også bekræftet af en amerikansk regeringskommite bestående af 15 eksperter kort senere på foråret 2001, der også gennemgik alle kendte rapporter. Man fandt ingen tegn på at MFR kunne være årsag til autisme, men kunne dog ikke udelukke, at vaccinen i sjældne tilfælde bidrog til en allerede igangværende autisme. Kommiteen anbefalede, at man forskede mere på området.

Endelig har en opsamling af forskellige undersøgelser fra forskellige lande i foråret 2002 ikke kunnet finde nogen beviser for sammenhæng mellem MFR og autisme. Man kan læse om dette på www.clinicalevidence.com.

I november 2002 kom en dansk undersøgelse (v. Meldgaard, Århus Universitet), der så på en halv mio. børn, der afviser sammenhæng mellem MFR vaccine og autisme. Samtidigt viste en finsk undersøgelse på ligeledes en halv mio. børn, at der heller ikke kunne findes sammenhæng mellem autisme samt andre neurologiske tilstande i søgelyset og MFR vaccinering.

Status november 2002:

  • MFR forårsager ikke Aspergers syndrom, højtfungerende autisme og infantil autisme generelt
  • MFR er ikke hovedårsag til væksten på autisme spektret
  • MFR kan måske i sjældne tilfælde, hvor en uheldig udgave af vaccinen bruges, give komplikationer, der leder til en særlig form for autisme.

Man skal afveje MFR op imod de alvorlige problemer, man kan få, ved ikke at lade sine børn vaccinere. Sundhedsmyndighederne vurderer altså stadigt at MFR er den bedste løsning.

Status pr. april 2005

Højesteret har givet landsretten medhold i, at en dansk pige ikke har fået autisme for 13 år siden som følge af MFR vaccine.

 
« Tilbage
» Næste

Læs mere:

http://www.aspergerdk.org • asperger_dk@hotmail.com