Er alt for kraftig vækst i hjernen årsag til autisme?
Måske kan udviklingen af autisme hos børn forudsiges bedre efter, at man har fundet, at autisme skyldes en kraftig øget vækst i hjernen efter fødslen.
Væksten i autismetilfældene vokser stadig og er nu fire gange så stor som i 1970'erne. Forskerne er dog stadig på usikker grund, når det handler og årsagen til dette, og de er i det hele taget uklare omkring selve årsagen til autisme. Dog er der begyndt at dukke forståelse op omkring den underliggende biologi. Hvad er det, der går galt med hjernen ved autisme? Nye resultater forklarer stadig ikke helt fænomenet, men kan måske bruges til at forudsige udviklingen: Autistiske hjerner vokser for hurtigt.
Forskere ved University of California brugte et meget simpelt værkstøj i forhold til det sædvanlig dyre hjernescanner værktøj - et målebånd. Det har længe været en opfattelse, at småbørn med autisme havde et stort hjernevolumen i forhold til normale jævnaldrende. Nu har forskerne fulgt nogle børns data fra fødsel og op, for at få sat tal på tingene.
Det viser sig, at de nyfødte børn, der senere udvikler autisme, faktisk har for små hjerner i forhold til andre nyfødte. Det, der så sker efterfølgende er, at de kompenseret for dette ved at sætte i med en meget kraftig vækst i hjernen i løbet ad første leveår. Graden af autisme synes at være direkte relateret til denne vækst. Mindre eksplosiv vækst giver mildere tilfælde.
Autisme opdages først, når børnene er omkring 2-3 år. Hvis resultaterne her holder stik, så rammes disse børn altså ikke pludseligt af et eller andet, der giver autisme på stedet. De har faktisk arbejdet på det siden fødslen. Dermed er der båret endnu mere bål til teorien om, at autisme skyldes fejlslagne vacciner.
Væksten forsætter til børnene er 4-5 år. På det tidspunkt har de en hjerne på størrelse med en voksen. Når barnet bliver teenager og voksen, har det ikke større hjerne end normalt. Den autistiske hjerne har altså travlt med at nå sit fuldvoksne stade. Dette ræs har måske den konsekvens at flere område i hjernen ikke når at blive udviklet ordentligt. Det handler for eksempel om regioner i hippocampus og amygdala, der er centrale områder for at integrere følelser og sansning.
Om væksten faktisk bevirker denne underudvikling eller om der kan være andre årsager til dette, skal man nu til at se nærmere på. gennem dyreforsøg. Men da man ved, at hjernen ikke alene skal vokse i størrelse, men også slutte forbindelser internt i takt med de erfaringer, hjernen gør undervejs, så lyder det som en rimelig forklaring, at disse forbindelser ikke når at komme ordentligt på plads.
Resultaterne kan dog ikke umiddelbart bruges til at undersøge spædbørn for evt. autismeudvikling. Nogle har større hoveder end andre af genetiske årsager og der kan også være tumorer og andre sygdom i billedet. Man vil finde een potentiel autist for hver 60 andre børn, hvis man gik i gang med et målebånd hos sundhedsplejersken. Men kombineret med andre metoder, kan man måske komme tættere på.
Tilbage er at finde ud af, hvad der sætter kontrollen med hjernevæksten ud af kraft, og om man kan gøre noget ved det.