Forskning finder størrelsesforskelle
i hjerner hos autistiske personer
IOWA City IA, 15. oktober 1997.
Blandt neurologiske udviklingsforstyrelser er autisme den nye dreng i klassen og ingen ved, hvad det kommer af.
I snart 30 år har forskere ment, at autisme var en sygdom i sindet, der var forårsaget af manglende omsorg fra forældre eller tidlige psykologiske traumer. Men i 1970'erne blev det klart at det nærmere var biologiske faktorer end psykologiske, der forårsagede denne hjerneafvigelse.
I dag ved psykiatere stadig ikke, hvad denne afvigelse egentlig er, eller hvordan den udvikles. Spørgsmål som disse takles dagligt af professor i psykiatri Dr. Joseph Piven fra University of Iowa og hans kolleger. For nyligt fandt de neuroanatomiske forskelle mellem hjerner på autistiske og sunde unge.
Resultaterne, der blev publiserede i American Journal of Psychiatry og tidskriftet Neurology, viser forskelle i størrelsen af corpus callosum og cerebellum. Piven og kollegerne rapporterede at midten og bageste del af corpus callosum er mindre og cerebellum er større i autister.
Corpus callosoum er en stor samling fibre, der løber fra hjernens forende til bagenden. Den tjener som et telekommunikationsnetværk og tillader den ene side af hjernen at tale med den anden. Cerebellums funktion var engang vurderet til kun at kontrollere finmotorikken , men man mener nu også på det seneste, at den er med til at koordinere og styre tankeprocessen.
I stedet for at pege på særlige områder i hjernen som årsag til sygdommen, ser Piven forskellen i corpus callosum og cerebellum som to ud af flere steder med abnormaliteter, som han har mistanke til findes i autistiske personers hjerne. Ideen om at flere områder i hjernen bidrager til autisme er relativ ny, men den giver god mening i en sygdom, der skyldes unormal hjerneudvikling, forklarer Piven.
»Tidligere studier prøvede at lokalisere afvigelsen til en bestemt del af hjernen, men autisme har at gøre med hele hjernens udvikling«, siger Piven. »Igangværende undersøgelser indikerer, at vi ikke vil kunne finde en enkelt læsion i hjernen, der kan forklare det komplekse omfang af funktionsmangler i autisme«.
Piven mener, at tilstedeværelsen af flere hjerneafvigelser er bevis for dårlig kommunikation eller sammenkoblinger igennem hele hjernen og at det fører til problemerne, man ser ved autisme.
»De forventede sammenhænge i størrelsesforholdet mellem forskellige hjernedele ser ud til at være ude af proportioner eller forstyrret i forbindelse med autisme«, siger han. »Jeg tror dette er en del af eller et gennemgående mønster, der viser at de forskellige dele af hjernen er ude af fase med hinanden. Det får en til at tænke disse områder kan være funktionelt frakoblede«.
Piven brugte MRI (Magnetic Resonance Imaging) til at undersøge og sammenligne de normale og autistiske hjerner med. Det er i realiteten neuroanatomi at se på hjernestrukturer i stedet for deres funktion, siger Piven.
Man ved kun lidt om den autistiske hjernes anatomi og der er stadig meget at lære, forklarer Piven. Han har planer om at udvide sin forskning til at inkludere metoden med funktionel billeddannelse i studierne for at afklare, om de fundne strukturelle forskelle i den autistiske hjerne også virker forskelligt. Han vil nu studere autistiske og normale børn over en periode, så han kan følge eventuelle forskelle i udviklingen af struktur og funktion i hjernen.