På Sporet Af Kærligheden
Hjerneforskningen har fundet de hjerneområder, der tager sig af romantisk kærlighed og forelskelse. De har sjovt nok ikke meget med centre for sexdrift at gøre, men der er forbindelser til områder koblet til selvmordstrang, depression, forfølgelse og - autisme.
Man ved aldrig, hvor man finder kærligheden nu om dage. Et hold ledet af en nerveforsker, en antropolog og en socialpsykolog har fundet kærlighedsrelaterede neurofysiologiske systemer i en MNR scanner. De har målt reaktioner på kærlighed i 17 unge mænd og kvinder, som erklærede sig for nyforelskede og meget hårdt angrebne.
Det tværfaglige hold fandt ud af, at intens romantisk forelskelse har mere at gøre med aspekter som motivation, belønning og drivkraft end det har med følelser og sex at gøre. De aktiverede hjerneområder har vi fælles med andre pattedyr. Det får forskerne til at spekulere på, om forelskelsens første faser kan være udviklede fra en grundlæggende drift hos pattedyr til at forfølge udvalgte partnere med betydning for social adfærd, reproduktion og genetik.
Mange forskellige følelser, men samme primære motivation
'Det er en kraftig påmindelse om, at sindet faktisk bor i hjernen', bemærker Lucy L. Brown fra Albert Einstein College of Medicine. 'Vi mennesker er byggede til at opleve magiske følelser i forbindelse med forelskelse, men vores opdagelser gør ikke magien mindre på nogen måde. Faktisk kan de forstærke oplevelsen for nogen. Vores forskning hjælper også med at forklare, hvorfor en forelsket person føler sig drevet til at vinde sin elskede i blandt mange andre følelser'.
'De fleste af deltagerne i undersøgelsen viste tydelig en følelsesmæssig respons', bemærker Arthur Aron fra University of New York-Stony Brook, 'men vi kunne ikke afdække et bestemt følelsesmønster. I stedet viste alle høj aktivitet i centre for belønning og motivation. Det er ret spændende for en følelsesforsker som mig, fordi det er første gang fysiologiske data bekræfter en forbindelse mellem romantisk kærlighed og motivationsnetværket i hjernen'.
'Som det ser ud, er romantisk kærlighed bedst beskrevet som en motiverende og målsøgende tilstand, der så leder til forskellige specifikke følelser som eufori og angst', forklarer Aron. 'Fra den synsvinkel står det mere klart, hvorfor den forelskede føler det som en bydende nødvendighed at følge sin elskede og at beskytte deres forhold'.
Seksuel ophidselse er noget helt andet
Undersøgelsen besvarer også ifølge Aron det gamle spørgsmål: Er kærlighed og sex det samme, og er romantiske følelser udtryk for overophedet seksuel ophidselse? 'Vi ser at de hjerneområder, der aktiveres, når en person ser på et foto af sin elskede, kun overlapper meget lidt med de hjerneområder, vi finder aktive i forbindelse med seksuel ophidselse. Sex og romantisk kærlighed berører vidt forskellige hjernesystemer.
Forbindelsen til autisme
Aron rapporterer at functional magnetic resonance imaging (fMRI) og andre målinger, han og hans kolleger foretog, støtter de antagelser, de havde som udgangspunkt: 1) den første fase af romantisk forelskelse er knyttet til dopaminrige subcortikale belønningscentre og 2) romantisk forelskelse inddrager hjernesystemer, der motivere til at erhverve belønning.
Brown forklarer, at når deltagerne betragtede et foto af den udkårne, opstod der specifik aktivering af det højre ventrale tegmentale område (TVA) og det dorsale caudate legeme. Aktiveringen var signifikant i forhold til kontrolbetingelserne og viser at hjernecentre ansvarlig for motivationen til at vinde belønninger er centrale for at opleve en forelskelse.
'Det er et vigtigt koncept', forklarer Brown videre, 'at det caudale legeme formodes at bidrage med store mængder information om personens sans for skønhed samt tidligere erindringer. Denne information kombineres med information fra basalganglierne og hjælper med at styre personen hen mod opnåelsen af målsætningerne. Disse opdagelser af de forskellige regioners funktion i basalganglierne tillægges en meget stor betydning af nerveforskerne'.
'Vores data kan meget vel have betydning for visse former for autisme', tilføjer Brown. 'Der er mennesker med autisme, der ikke forstår eller oplever nogen form for følelsesmæssig binding eller romantisk kærlighed. Jeg spekulerer på, om der er en atypisk udvikling af mellemhjernen, i basalganglierne og belønningssystemet ved autisme. Det ville også give mening fordi, andre af autismens symptomer omfatter gentagelser af tanker og bevægelser, der er karakteristisk for basalgangliernes funktion.
Romantik til højre og tiltrækning til venstre
En anden vigtig opdagelse, der kom som en overraskelse for forskerne, var lokaliseringen af de romantisk aktive områder til hovedsaglig højre hjernehalvdel. De områder, der arbejder, når man vurderer skønheden i et ansigt på et forevist foto, ligger derimod i venstre side.
'Vi havde ikke forventet en så klar opdeling i højre og venstre side', forklarer Brown. 'Det er velkendt, at talefunktionen stort set kun er tilknyttet venstre hjernehalvdel. Men vores resultater viser, at den sidevise opdeling af funktioner også kan ske på lavere niveauer i hjernen. Det er ligefrem sådan at forskellige slags belønninger (i dette tilfælde suset ved forelskelse og behageligheden ved at betragte et kønt eller tiltrækkende ansigt) også er sideopdelt. Det giver os en del at tænke over omkring, hvordan den menneskelige hjerne lærer, husker og fungerer generelt', tilføjer Brown.
Forelskelse stærkere end sex
Brown bemærker yderligere, at et andet gennembrud var, at de så, den neurale aktivitet ændrede sig med længden af romancen. 'Alle ved at et parforhold har en dynamik over tiden, men vi er ved at opdage, hvad der sker i hjernen efterhånden som et forhold modnes'.
Forskningsantropolog ved Rutger University i New Jersey, Helen E. Fisher, forklarer at ikke alene ændrer hjernen aktivitet gennem et parforholds varighed, men også at disse ændringer sker i hjerneområder, der er set hos præriemus at have med styrkelse af pardannelsen at gøre. I fMRI scanneren kunne man se en øget aktvitet i det ventrale pallidum i basalganglierne hos personer fra længerevarende romantiske forbindelser. Området er hos musene fyldt med receptorer for hormonet vasopressin, der er en kritisk faktor for pardannelsen og sammenhold hos musene.
'Mennesket har udviklet tre adskilte men forbundne systemer i hjernen til parring og reproduktion: seksualdriften, forelskelsen og binding til fast partner i længere tid', siger Fisher, ' og vores resultater viser, hvordan følelsen af forelskelse gradvist overgår til følelsen af at høre sammen. Vores resultater bekræfter, hvad folk altid har antaget - forelskelse er en af menneskets de stærkeste oplevelser, stærkere end sexdriften'.
Depressioner, mord, og selvmord viser forelskelsens styrke
Fisher uddyber: 'Hvis for eksempel en person afviser dine seksuelle tilnærmelser, så gør du ikke skade på dig selv eller den anden person af den grund. Men mænd og kvinder i samfund over hele verden dræber nogen gange sig selv eller andre, hvis deres kærlighed ikke gengældes. Faktisk går 40% af de personer, der oplever at blive afvist af målet for deres kærlighed, ind i en klinisk depression. Vores resultater kan også pege på den fysiologi, der ligger bag forfølgelsesadfærd.'
De enkelte forsøg tog kun en lille time per deltager, men det tog forskerne flere år, at behandle og fortolke data. Under arbejdet fandt de en interessant linie mellem menneskelig forelskelse og de fysiologiske udtryk for tiltrækning mellem kønnene hos dyr. 'Andre forskere har fundet ud af, at hunmus, der viser tegn på at være tiltrukket af en han, har en 50% øgning i dopamin-produktionen netop i de områder i hjernen, der svarer til dem, vi har fundet aktive hos mennesker', siger hun. Det kunne tyde på, at disse hjernesystemer til tiltrækning af partnere, er fælles for pattedyrene.
Darwins mysterium forklaret
Darwin og hans efterfølgere har studeret udviklingen af den myriade af fysiologisk ornamentik, det ene køn af en art pynter sig med for at tiltrække en partner af det modsatte køn. Påfuglehalen er det typiske eksempel. Fisher noterer, at ingen før dem har studeret, hvad der sker i hjernen på modtagersiden i disse relationer.
Systemerne formodes udviklede med et klart formål for øje - at få vore forfædre til at fokusere deres bejlerenergi på specifikke individer og dermed spare tid og energi. 'Måske er begrebet kærlighed ved første blik, opfundet af vore forgængere hos pattedyrene for at få lidt fart på parringsprocessen', foreslår Fisher.
Redigeret og oversat af Ole Klintebæk
Fra pressemeddelelse fra American Physilogical Society, juni 2005 Love may be a lateralized brain function like speech; Links seen to stalking, suicide, clinical depression, even autism.
Forskningsrapporten med origionaltitlen 'Reward, motivation and emotion systems associated with early-stage intense romantic love' læses on-line samt i juli udgaven af Journal of Neurophysiology, American Physiological Society. Forskningen blev foretaget af Arthur Aron, Helen E. Fisher, Debra J. Mashek, Greg Strong, Hai-Fang Li og Lucy L. Brown.