Ekkenberg Netværk København etablerer
opgangsfællesskab på Peter Holmsvej 4 pr. 1.maj 2009.
København S, 2450
Kontakt : Bjarne Ekkenberg, tlf. 60 95 13 92, email : Ekkenberg@hotmail.com
Målgruppe :
Unge med Aspergers syndrom
Velfungerende autister
Unge med dobbeltdiagnoser i forbindelse med ovennævnte.
Lovgrundlag : Serviceloven § 85, Bo og støtte i eget hjem
Visitationsprocedure :
De unge kontakter sagsbehandler, eller denne etablerer en kontakt til Ekkenberg Netværk København, hvis tilbuddet skønnes relevant.
Besøg med rundvisning og præsentation og uddybende information.
Hvis sagsbehandler og den unge skønner tilbuddet velegnet kontaktes Ekkenberg Netværk København til et visitationsmøde.
Visitationsudvalget består af Tom Larsen og Bjarne Ekkenberg.
Unge og pårørende er velkomme til at kontakte os for nærmere information og evt. besøg samt rundvisning.
Samarbejdspartnere :
Sagsbehandlere/kommuner
Landsforeningen for autisme og Center for autisme
Andre netværk som arbejder med målgruppen
MD Consult, ved psykolog Maiken Dumong, som har indgående kendskab til målgrupperne.
Jobcentre.
Pårørende, forældre eller ressourcepersoner omkring den unge
Kort beskrivelse af opgangsfællesskabet :
Ekkenberg Netværk har erfaringer med at udvikle opgangsfællesskab i Slagelse for målgruppen.
Personale i Ekkenberg Netværk København yder støtte i de unges lejlighed, med udgangspunkt i de unges færdigheder her og nu, og med hensyntagen til de områder som ofte volder vanskeligheder – kommunikation, forestillingsevne samt socialt samspil. Struktur og klarhed er nøglebegreber.
Ideen med opgangsfællesskab er at skabe et trygt miljø for de unge, hvor de har deres egen lejlighed evt. sammen med bofælle. Samtidig tilbydes mulighed for socialt samvær i personalelejlighed, hvor de unge ganske uforpligtende kan ”slå et smut” forbi, og stille og roligt lære de andre beboere at kende.
Der arrangeres fællesspisninger efter behov, snakkes, skabes kontakter og etableres en base, hvor man altid er velkommen. Man har mulighed for at skabe Netværk, sociale kontakter og venskaber.
På sigt etablerer vi en projektlejlighed med Netcafé, som er aktivitetspræget. Med udgangspunkt i de unges interesser vil der være mulighed for at spille musik, pokeraftener, se fodbold, brunch, se film m.m. Personalet motiverer og hjælper med at udvikle de unges selvstændige initiativer.
Ekkenberg Netværk København :
Har 5 lejligheder til rådighed på Peter Holmsvej.
Opstart 1 maj 2009.
Ekkenberg Netværk København lejer lejlighederne af Seal. Herefter udlejes lejlighederne til de unge, til en pris de har råd til at betale. Anslået husleje kr. 4.000, varme kr. 250 og vandafgift kr. 125. El afgift efter måler. Boligsikring kan søges. Depositum kr. 12.000. De får egen lejekontrakt.
To unge deler en lejlighed.
Lejlighederne er total istandsatte med vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine.
Der udarbejdes statusrapport efter 3 måneder med evaluering, som danner baggrund for den pædagogiske handleplan, som udarbejdes i samarbejde med den unge og gælder for et år ad gangen.
Tom Larsen er ansat som afdelingsleder i Ekkenberg Netværk København. Han har mange års erfaring med Autisme, Aspergers Syndrom og tilstødende problematikker, heriblandt OCD og ADHD.
Ved nærmere information, er I velkommen til at kontakte Bjarne Ekkenberg på ovenstående nummer og e-mail.
Mulighed for opstart andre steder i København og omegn hvis behovet er der.
Med venlig hilsen
Bjarne Ekkenberg Hansen
Ekkenberg Netværk København APS
CVR nummer 32067050
Skolebakken 9
4200 Slagelse