Autisme og Computere
ComputerWorld bragte sommeren 1998 en artikelserie af Gary H. Anthes omkring autisme og mulighederne for arbejde i computerindustrien. Følgende er en dansk bearbejdelse
Når udenforstående og herunder arbejdsgivere hører ordet autisme tænker de straks på små stakler, der sidder og rokker eller banker hovedet i bordet ude af kontakt med omverdenen eller også tænker de på filmen Rain Man, hvor Dustin Hoffmann spiller en autist med utrolige hukommelses- og kombinationsegenskaber. Og der er bestemt også autister med denne opførsel, men hovedparten af de mennesker, der befinder sig på det autistiske sprektrum er knap så angrebet, men har alligevel nogen egenskaber samfundet kan få glæde af i foreksempel computerindustrien. Her er disse menneskers høje koncentrationsevne, kreativitet og evner til at visualiserer problemer og finde skjulte mønstre efterspurgte egenskaber.
ComputerWorld beskriver historien om en 42-årig autistisk programmør, Sara Miller, der kan opdage fejl i software ved blot at lade øjnene løbe ned ad en side med computerkode. Afvigelser i kodemønstret springer hende straks i øjnene. Når kunder henvender sig med problemer i et program, hun ikke har set i flere år, kan hun ofte hjælpe dem på stedet, fordi hun for sit indre blik kan lade en udskrift af koden kalde frem. Miller lever godt af sin særlige tænkemåde, sin evne til at hente ting i sin store hukommelse samt høje koncentrationsevne. Hun kan ved at huske kode og genbruge kode, hun har lavet før samt 100% at samle sig om opgaven, nå en given programmering på fem-seks timer som hendes kolleger måske er to eller flere dage om at lave.
Hun er så dygtigt, at hun er blevet forfremmet til en høj lederpost. Og netop her kommer ulempen ind ved at være autist. Hun har svært ved at håndtere beslutninger, hun ikke har taget før, eller behandle problemstillinger, hun ikke har set før. Faktisk kan en almindelig trafikprop bringe hende ud af flippen. Hun har derfor en partner i lederollen, der tager med hende ud til nye kunder og forbereder hende på de beslutninger i hverdagen, der skal tages.
Miller siger, hendes tænkemåde er sort/hvid. Derfor egner den sig godt til computertænkning. Computere arbejder også med kun to muligheder: Ja og Nej - 0 og 1. Computertænkning strækker sig også til hvordan nogen af disse højtfungerende autister ser på sig selv. En anden kvindelig programmør, der lærte computersproget BASIC i en alder af seks år og for nyligt lærte web-sproget HTML på to aftener, forklarer at hun ofte tager sig selv i at tænke i computerkode fremfor i sit modersmål engelsk. En anden omtaler sig selv som en computersimulering af et menneske, dvs han tænker på sig selv som en computer, der forsøger at tilnærme sig menneskelig opførsel. Han forklarer at han mentalt kan hente billeder ud fra sit sind på samme måde, som man browser på det rigtige Internet.
Den amerikanske professor ved University of Colorado og meget kendte autist Temple Grandin kan endda afvikle en simulering af verdenen i sin hjerne, som man ellers bruger kraftige computere til. Hun kan foreksempel arbejde med et design til en maskine til slagteribrug og lade den indbildte maskine testkøre i hovedet et stykke tid, hvorefter hun har en meget klar ide om, hvordan maskinen vil virke i brug. Dette kræver normal en kraftig computer, der kan arbejde med 3D og CAD. Temple Grandin troede iøvrigt i lang tid, at alle mennesker havde denne egenskab!
Desværre er det ikke alle, der kan få arbejdsvilkår som for eksempel Grandin og Miller. i USA er 85% af de voksne autister uden arbejde eller med kun meget lidt arbejde. Nogen må også forlade arbejdspladsen, fordi de sociale krav fra kolleger forstyrrer deres ro og dermed stabiliteten i deres formåen, eller de kan ligefrem få fremkaldt angstanfald, der gør dem uarbejdsdygtige.
Temple Grandin henviser til sin egen karriere og pointere det vigtige i at voksne tager initiativ til at fremelske de særlige evner autistiske børn har og samtidigt påtager sig det store arbejde at lære dem at begå sig blandt normale, så de kan beholde et job. Hun henviser til begavede unge, som forlader undervisningssystemet fordi de keder sig med, hvad der normalt foregår der. Giv dem en computer og I skal se.
Men arbejdspladserne skal også lære, at håndtere denne medarbejdertype. Allerede ved ansættelsen kan det gå galt. En jobsamtale i klassisk stil kan ende i en katastrofe. Kravene til handicap arbejspladser er summeret i den amerikanske handicaplov fra 1990 (Disabilities Act), men neurologiske handicap kræver yderligere tiltag end blot de fysiske rammer. Autisterne i artiklen foreslår selv: 1) tilsynspersoner, der forstår og respektere deres sociale begrænsninger, 2) Roligt, stabilt og forudsigeligt arbejsmiljø og 3) meget tydelige arbejdsinstruktioner og målsætninger for arbejdet. Miller har en hvilestol i et mørkt lokale, som hun flygter til, når presset bliver for stort. Kolleger og medarbejdere drømmer ikke om at forstyrre hende, når hun sidder i denne stol. Og selvom der går lidt tid med det, så er hendes effektivitet alligevel så høj foran computeren, at hun når langt mere end kollegerne.
Tempel Grandin slutter med at sige: »Programmering er en god profession for autistiske mennesker fordi de kan sidde ved en terminal og lave smukt arbejde uden nogen interesserer sig for, hvor underlige der er. De tænker visuelt og vil ofte vælge at arbejde med grafik«.