Gravides astma, psoriasis og allergi
øger risiko for autisme
Forskerne har nu fundet en sammenhæng mellem astma, psoriasis og allergi hos moderen under graviditet og udviklngen af autisme og Aspergers syndrom hos barnet.
Handicaps på autismespektret ser ud til at have en væsentlig komponent af arvelighed i sig. Men der skal mere til end at være arveligt disponeret. Et eller andet, som man længe mistænkt at høre til før eller omkring fødslen, er nødvendigt for at udløse syndromerne.
Gamle kendinge som iltmangel under fødslen, indtagelse af alkohol og rygning under svangerskab har været nævnt. Men der er stadig plads til at forklare, hvorfor gravide, der ikke har været udsat for disse hændelser også kan føde børn, der udvikler sig ind på autismespektret.
Virusinfektioner er føjet til listen for nyligt og nu ser det ud til at helt almindelige lidelser som astma, psoriasis og allergi kan have alvorlige følger for det ufødte barns nervesystem.
Hvis de kommende mødre fik anfald eller opflamning i perioden tre til seks måneder inde i graviditeten i forbindelse med astma, psoriasis eller hudallergi så fordobledes risikoen for at de fødte et barn med autisme eller Aspergeres syndrom, viste en undersøgelse af 88.000 børn i Californien. Børnene var født mellem 1995 og 1999 og 420 af dem udviklede autisme.
Oprindeligt var man på jagt efter 44 forskellige autoimmunsygdommes indflydelse på udviklingen af autisme (f. eks. gigt, multiple sclerose og lupus). Men disse sygdomme klarede frisag.
Årsagerne er til de allergikoblede sygdomme er ikke klarlagte. Nogen tilskriver det genetiske årsager, der er fælles for disponering overfor f. eks astma og autisme, andre mener at kvindens krop under en betændelsestilstand udskiller stoffer som cytokiner, der kan tænkes at være skadelige for fosterets hjerneudvikling.
Undersøgelsen er endnu ikke bekræftet af andre undersøgelser, så der er et stykke vej før, man kan udtale sig endeligt om lægelige anbefalinger på området.