Arvelighed i Aspergers syndrom og resten af autismespektret

Et område, der har med mavetarmfunktioner at gøre er rapporteret koblet til autisme i flere tilfælde.

GAT genet koder for et protein, der arbejder sammen med neurotransmitteren GABA. Forstyrrelser omkring GABA tænkes at kunne overstimulere hjernen og måske derved lede til autisme.

OXTR koder for et receptormolekyle til oxytocin. Receptoren findes i hjernen og visse kirtler. Oxytocin har betydning for udviklingen af hjernen og spiller også ind overfor vores fornemmelse af velvære.

I museforsøg udvikler mus med for meget oxytocin repetitiv adfærd.

Kromosom 7 har nogle områder (7q21-22, 7q31, 7q32-36), hvor det ofte er knækket hos personer med autisme, når man ser på det i kromosomanalyser. Interessen har derfor samlet sig om at finde generne i disse områder.

RELN (7q22) menes at medvirke til at styre, hvordan hjerneceller dannes og organiseres i fostertilstanden. Koden for genet indeholder nogle gentagne segmenter, repeats, der forekommer i forskelligt antal. Jo flere kopier, man har jo større risiko for autisme. (Se også: Reelin har stor betydning for hjernens udvikling. Fejl i dets virke kan give autisme.)

FOXP2 (7q31) har betydning for sprogforstyrrelsen dyspraxi, kendetegnet ved besvær med at lave ansigtsudtryk, der understøtter tale og problemer med gramatikforståelse. Man er begyndt at tvivle på dette gens betydning i autisme.

WNT2 (7q31) genet er med til at styre hvor de forskelige celler i fosterudviklingen skal befinde sig. Der er flere WNT gener. WNT2 deltager i kortlægningen af nervesystemet og er koblet til autisme, hvor der også forekommer sprogproblemer.

HOXA og HOXB generne har med udviklingen af hjerneområderne omkring lillehjernen og den forlængede marv. Da anatomiske studier har vist afvigelser i denne del af hjernen hos personer med autisme, har man søgt efter en kobling til gener, man kender i det område. Desværre er de variationer, man har fundet i HOX generne også at finde hos neurotypiske personer. HOX genernes kobling til autisme er derfor noget uklar.

I mange år har man vidst at nogle personer med autisme har ekstra kopier af et område på kromosom 15, der kaldes 15q11-q13. Det tages som tegn på, at man i den region kan finde gener, vi ikke kan tåle en ekstra dosis af, og som er koblet til udviklingen af autisme. Man har ikke identificeret og undersøgt alle generne i området endnu.

UBE3A er et af de gener i q11-q13, man forsøger at koble til autisme. Man ved at en bestemt mutation i dette gen har stor betydning i Angelmans syndrom. Syndromet giver taleproblemer, epileptiske kramper, 'flappende hænder' og latternfald i socialt upassende situationer.

En direkte kobling mellem UBE3A og autisme er altså ikke fundet endnu. Genet er dog interessant i forhold til epigenetisk nedarvning, som MEGDI forudser. Genet, der kommer fra faderen er nemlig lukket ned. Angelmans syndrom udvikles kun, hvis den skadede kopi kommer fra moderen.

GABA genet ligger ikke i q11-q13, men i en anden region, hvor flere gener koblet til autisme befinder sig; GABRB3 og GABRG3. Det beslægtede GABRA5 er måske ikke koblet til autisme. Disse GAB gener koder for receptorer til GABA neurotranmitteren, og har derfor betydning for kommunikationen i hjernen.

ATP10C er en lidt usikker kandidat. Genet koder for en del af den mekanisme, der pumper ioner ind og ud af celler - heriblandt nerveceller, når de sender signaler ned gennem sig. Genet er fundet for nyligt, så dets betydning er ikke helt klarlagt.

Fornyligt (2005) er man begyndt at se på kromosom 16, hvor man har fundet mutationer i området 16p11-13, der kan sammenkobles med autisme.

Der er dog ingen detaljer endnu om betydningen og virkemåden generelt for disse mutationer.

SLC6A4, serotonin transporter genet, har interesse fordi personer med Aspergers syndrom (samt andre på autismespektret) og personer i deres familier ofte har uregelmæssigheder i deres optag af serotonin i synapserne mellem nervecellerne. Dette problem kendes også fra OCD, depression,angst og andre syndromer og sygdomme.

Man har fundet store forskelle i den del af genet, der regulerer, hvor meget RNA der skal laves. Forholdene omkring serotonin er dog langt fra afklaret endnu.

X kromosomet har mænd kun et af. Det har de fra deres mor. Kvinder har to eksempplarer. For at afveje denne ulighed har X-kromosmerne en epigenisk mekanisme, der lukker af for gener på det ene af kromosomerne. Så selvom kvinderne har to eksemplarer, så har de funktionelt set kun et i normale tilfælde. Mændene har et Y kromosom, der modvægter det manglende X. Y kromosomet har dog kun ganske få gener på sig.

MeCP2 ligger på X kromosomet og er koblet til Retts syndrom. Retts sydrom er en udviklingsforstyrrelse, der rammer piger. Genet ser ikke ud til at være koblet til autisme, men er interessant alligevel fordi, det måske kan give indsigt i udviklingsforstyrrelser generelt. MeCP2s produkt er med til at lukke af for andre gener. Det kan antyde, at det ikke kun har en rolle under udviklingen, men også i daglig drift af hjernecellerne.

NLGN3 og NLGN4 generne er derimod et stort hit. Ikke alene er det koblet til visse former for autisme, men man har også kunnet vise genet mekanisme et lang stykke ad vejen. Genet koder for neuroligen, der er ansvarlig for dannelsen af kontaktpunkter (synapser) mellem nerveceller. Med fejl i dette gen vil hjernen ikke kunne danne de rigtige forbindelser eller ikke danne nok af dem.

Se artiklen: Sammenhæng mellem neuroligin gener, synapsedannelse og autisme fundet (artikel)

FRAXA er ikke et gen, men et syndrom, Fragile X syndrome, der betegner tilfælde, hvor X-kromosmet har extra mange kopier af en bestemt repeatsekvens. Det gør kromosomet mindre stabilt, når det replikeres og giver anledning til mange fejl. Det går især ud over dannelsen af FMRP proteinet, der har med proteindannelsen i nervecellernes udløbere (dendritter) at gøre. Der er meget stor kobling mellem FRAXA og autisme (og måske også ADHD). FRAXA forekommer dog kun i få procent af de samlede autismetilfælde.

Der mangler endnu resultater på området. Fælles afvigelser på kromosom 1, 3 og 13 er fundet af nogle forskere at være fælles for Aspergers syndrom og andre autismeformer.